Fjerkræbesætning rammes igen af fugleinfluenza: 6000 dyr skal aflives

En fjerkræbesætning nær Viborg er for anden gang i år blevet ramt af fugleinfluenza. Nu skal 6000 fjerkræ slås ned.
Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Fugleinfluenza rammer på ny en dansk besætning - denne gang i Løvel nord for Viborg, hvor en besætning med 6000 fjerkræ er smittet.

Det skriver TV Midtvest.

Det er ikke første gang, at ejeren af bedriften Ole Jensen Vorre er blevet udsat for den smitsomme sygdom. Nytårsdag i år måtte han aflive 9000 fjerkræ som følge af et udbrud.

Udbruddet er det fjerde udbrud på bedriften siden 2006.

Siden 1. november har fire udbrud ramt Danmark, oplyser Fødevarestyrelsen.

"Det er nu fjerde udbrud i Danmarks siden november, men desværre ikke helt uventet, fordi vi tidligere har fundet fugleinfluenza både i naturen, i professionelle besætninger og hos et par hobbyavlere. Så sygdommen er derude, og betyder, at alle, der har med fjerkræ at gøre, skal gøre, hvad de kan, for ikke at slæbe smitte ind til deres dyr," siger Charlotte Vilstrup, kontorchef i Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.

I begyndelsen af november konstaterede Fødevarestyrelsen fugleinfluenza i en stor professionel kalkunbesætning ved Slagelse med ca. 28.000 dyr, og få dage efter i en hobbybesætning ikke langt derfra.

Derved forlænges eksportrestriktionerne for den danske fjerkræsektor, som nu ikke kan eksportere til markederne uden for Europa.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også