Alle mink i syv kommuner ventes aflivet ved midnat

Borgerne i nordjyske kommuner får ros af politichef for at overholde skrappe restriktioner.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Samtlige mink i syv nordjyske kommuner ventes aflivet ved midnat natten til tirsdag. Den forventning giver veterinærchef Flemming Kure Marker fra Fødevarestyrelsen udtryk for på et pressemøde mandag eftermiddag.

I det nordjyske område er der i alt 375 minkfarme, og i de syv kommuner, som er blevet udsat for særlige restriktioner, er der smitte på 100 farme, oplyser veterinærchefen.

"Det er ikke en rar opgave," bemærker Flemming Kure Marker om operationen.

På pressemødet hos Nordjyllands Politi indrømmer veterinærchefen, at aflivningen gik galt på en video, som blandt andet har været delt på sociale medier. Videoen har fået Dyrenes Beskyttelse til at indgive politianmeldelse.

"Vi lærer af de fejl, der sker," siger Flemming Kure Marker.

"Vi arbejder systematisk og samvittighedsfuldt på at minimere de fejl, der måtte opstå," tilføjer han.

Det var onsdag i sidste uge, at regeringen besluttede, at samtlige cirka 15 millioner mink på godt 1000 farme rundt om i Danmark skal aflives. Samtidig er der indført særlige restriktioner i syv nordjyske kommuner, og det har ikke voldt problemer, oplyser politiet på pressemødet.

"Det er gået fuldstændig gnidningsløst," siger chefpolitiinspektør Karsten V. Hansen.

Borgerne er meget indstillet på at rette sig efter restriktionerne, er politiets foreløbige erfaringer. Mandag morgen blev enkelte dog overrasket over de nye regler om at krydse kommunegrænser, fortæller chefpolitiinspektøren.

"Nordjyderne udviser fortsat samfundssind," siger Karsten V. Hansen.

Politiet vil patruljere i øget omfang i de seks kommuner, som Nordjyllands Politi dækker - Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø.

"Vi vil være synlige og meget udfarende," siger chefpolitiinspektøren om politiets indsats i de kommende dage.

Den syvende kommune er Thisted. Politimæssigt dækkes den af Midt- og Vestjyllands Politi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter

Læs også

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

For abonnenter