Minkavler pelser før tid - tør ikke vente

Mens coronavirussen rykker sig nærmere, trykker en vestjysk minkfarm nu på knappen og pelser før tid.
Skindene bliver ikke af optimal kvalitet, men det er minkavler Jakob Blæsbjerg-Obitsø ligeglad med, da man nu kun er få kilometer fra at aflive hele besætningen, skriver TV Midtvest.
"Vi tør ikke vente længere. Det er et spørgsmål om tid, før telefonen ringer med besked om, at vi ligger inden for zonen," siger minkavler Jakob Blæsbjerg-Obitsø til mediet.
Normalvis pelser avlerne selv sine 45.000 mink, men da dette ville tage for lang tid under de nuværende omstændigheder, har man lavet en aftale med et pelseri, som allerede har hentet de 13.000 første mink.
Ifølge Jakob Blæsbjerg-Obitsø ligger der 34 minkfarm omkring farmen.
Relaterede artikler:
Kommunale forbrændingsanlæg skal fyre med mink
For abonnenter
Vingeskudte minkpelserier føler sig truet på eksistensen
For abonnenter