Handlen med afgrøder er over de sidste 15 år særligt blevet ændret og påvirket af globaliseringen. En større gennemsigtighed og lettere informationsadgang har ændret handlen med afgrøder på verdensplan, men flere faktorer er også med til at påvirke prisdannelsen.

Det betyder, at nye tendenser opstår. Det fortæller Mads Kristensen, der er råvarerådgiver og handler hos Jyske Markets, som varetager den finansielle råvarehandel for Jyske Bank.

Bankens handelsafdeling har over 150 ansatte og omsætter dagligt for omkring 200 mia. kr. Hvor stor en del af afgrødedelen står for, ønsker banken af konkurrencehensyn ikke at oplyse.

Senest har eksempelvis rentefaldet på obligationsmarkedet betydet nye tendenser for handlen med afgrøder, lyder det fra Mads Kristensen.

"Alle investeringsfonde forsøger at optimere deres afkast. Her investerer, eller nærmere spekulerer, de i afgrøder og råvarer for at opnå et større afkast. Der er et stort potentiale for gevinst, men også stor risiko for tab, fordi prisudsvingene i afgrøde- og råvaremarkedet typisk er større end på eksempelvis aktie- og valutamarkedet," siger Mads Kristensen og tilføjer:

"Så da coronavirus brød ud, så du blandt andet et kollaps på aktiemarkedet, men også i råvaremarkedet inden for eksempelvis afgrøder og olie, fordi der er spekulative kræfter, der skal ud af det, eller har andre investeringer, hvor de skal bruge likviditeten," siger Mads Kristensen til AgriWatch.

Det skaber ifølge ham store prisudsving, når såkaldte spekulative kræfter går ind og ud af afgrødemarkedet.

"Vi ser, at de typisk positionerer sig frem mod en given begivenhed, som kan have både direkte og indirekte indflydelse på prisudviklingen. Det kan være et vejrmarked i vækstsæsonen, som kan have betydning for, hvordan produktionen ender ud," siger Mads Kristensen.

Men det kan også være store begivenheder som brexit, præsidentvalget i USA, eller da coronavirussen brød ud.

"Det er alle begivenheder, hvor vi oplevede store prisfald i både afgrøder og råvarer generelt, fordi der er spekulative kræfter. De spekulative penge har nemlig typisk en kortere tidshorisont end de kommercielle aktører, der også har en fysisk eksponering bag," siger Mads Kristensen.

Konsekvensen bliver ifølge ham, at det giver store periodiske prisudsving på råvarerne. Og de prisudsving er større på et finansielt marked, som der ageres i her, end i et fysisk marked, fordi priserne ændres konstant og reagerer på den nyeste information i markedet, som til tider også giver en masse støj.

En vigtig faktor for de kommercielle aktører er netop at sortere i støjen, der oftest har en mere kortsigtet indflydelse på prisdannelsen.

Mogens og kollegerne handler landmændenes korn for fire milliarder kroner 

Landbrug fokuserer på risikoafdækning

Jyske Bank tilbyder risikoafdækning på blandt andet handlen med afgrøder. Igennem Jyske Markets supporteres og serviceres kunder, som har behov for at afdække prisudsving i en given råvare eller afgrøde.

Det giver ifølge Mads Kristensen budgetsikkerhed og fleksibilitet. Afdelingens kunder inden for landbrug er både i primærlandbruget, grovvareselskaberne og i fødevareerhvervet.

"Grovvaresektoren har eksempelvis en stor risiko på de køb og salg, de har til landbruget. De arbejder med store volumener og små marginer. De bruger finansiel risikoafdækning, når de laver købs- og salgskontrakter på foder, hvede og soja. Hvis de ikke kan afdække råvaren i fysikken, står de med prisrisikoen, og så kan det ende i tab, hvis priserne ændres, og varen ikke er afdækket," siger Mads Kristensen.

Han angiver, at der både fra landbruget, men også fra landboforeningerne og rådgivningsvirksomhederne er stor interesse for risikoafdækning. Særligt efter finanskrisen har flere i landbruget fået øjnene op for vigtigheden af risikoafdækning, men også faren.

"Tidligere havde det i højere grad et spekulativt fokus, men det knækkede også nogle virksomheder. I dag handler vi kun med kommercielle virksomheder, der har et underliggende fysisk forbrug eller produktion. Vi handler ikke med investeringsfonde, som investerer spekulativt i råvarer," siger Mads Kristensen.

Set fra bankens side er der tyndet ud i konkurrencen om risikoafdækning især på grund af skærpede krav efter finanskrisen. Det betyder også, at der i Danmark ud over Jyske Markets blot er en selvbetjeningsservice i en anden bank. Det skyldes ifølge Mads Kristensen, at området er tungt for bankernes balance, og de små marginer ikke er særligt lukrative.

Til gengæld er der flere udenlandske konkurrenter, som Jyske Markets duellerer mod.

"Vores største virksomheder har flere steder, de handler, og så eksekverer de på den skarpeste pris. Alt det, vi handler, dækker vi også af. Vi handler direkte på børsen og tager ikke risiko på vores bøger. Det er uanset typen af råvarer," forklarer Mads Kristensen.

Han tilføjer om bankens forretning på området, at berettigelsen består i at yde den bedste rådgivning.

"For vi modtager kun et fee, hvis handlen ender med at blive slået hos os. Vi har ikke modstridende interesser. Vi tjener hverken mere elle mindre på ikke at yde den bedste service. Hvis ikke vi yder det, taber vi kunder," lyder det fra salgsmanageren.

Banker beskylder afgrødehandler for "massivt" bedrageri

Glencore henter konsulent ind til bestyrelsen