Banker strammer grebet om konkursramt minkbranche

Flere af landets banker udtrykker stor bekymring for minkbranchen. Allerede nu har der været flere konkurser blandt minkavlere end i hele 2018.
Foto: Jørgen Kirk/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Jørgen Kirk/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
AF KATRINE STAMPE, PETER HØYER, SØREN EIBYE SVENSTRUP

Med et stigende antal konkurser i år sammenlignet med sidste år og en gennemsnitskindpris på danske minkskind på 198 kr. – 77 kr. under en gennemsnitlig produktionspris - er minkbranchen for alvor bragt i knæ.

Det skaber bekymring hos flere danske banker, som AgriWatch har talt med. Bankerne følger minkbranchen og især deres kunder med pelsdyr tæt. Fokus er især rettet mod avlernes robusthed - altså egenkapitalen - og evnen til at tjene penge.

"Det er en branche, vi ser på med bekymring. Nogle avlere stopper nu, andre er stoppet. Andre minkavlere kan køre mange år endnu, fordi de har flere produktionsgrene eller en stor egenkapital. Sådan er det for mink, fordi der er forskel på robustheden blandt avlerne. Det handler om egenkapital, fordi indtjeningen er der ikke i øjeblikket," siger afdelingsdirektør for Landbrug Nord i Jyske Bank, Per Vinstrup, til AgriWatch.

I 2018 havde Jyske Bank udlån og garantier for 186 mio. kr. til avl af pelsdyr. I 2017 var det beløb på 274 mio. kr. Faldet hænger ifølge Per Vinstrup sammen med faldende produktion af mink.

Samtidig havde banken i 2018 nedskrivninger for pelsdyravl på 108 mio. kr. I 2017 var det beløb på 14 mio. kr.

Konkursramt branche

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af minkavlere, der er erklæret konkurs i årets første otte måneder er steget til 16, hvorimod konkurstallet for hele 2018 var 15.

"Branchen er hårdt presset, og det er en situation, vi er nødt til at forholde os til. Det er vanskeligt for avlerne at komme af med skindet, da efterspørgslen ikke er den samme som tidligere. Det betyder, at de har brug for at låne flere penge hos os, da bufferen fra de gode tider er opbrugt," siger Ole Beith, direktør i Sparekassen Thy.

Han oplyser, at banken har haft nogle konkurser, men påpeger, at der på det seneste ikke har været flere end tidligere. Han vil dog ikke løfte sløret for, hvor mange der har måttet dreje nøglen om. AgriWatch erfarer desuden, at også Vestjysk Bank har oplevet enkelte konkurser i år.

Strammer grebet

Det er fjerde år i træk, at bundlinjen er rød hos flere minkavlere, hvilket har fået flere banker til at trække følehornene til sig.

"Det er ingen hemmelighed, at vi har strammet til for længe side. Det er en svær branche. Det har betydet, at vi har sat en stopper for nye større investeringer. Fremtiden ser svær ud for minkavlere, og vi ser en trend i verdenssamfundet, hvor det bliver mindre populært," siger Per Sønderup, der er ordførende direktør, i Jutlander Bank.

Også bankdirektør i Spar Nord Lars Møller fortæller, at minkavlere må gøre sit for at overleve i branchen.

"Der vil være en del, som kommer til at skære i produktionen. Det er de også selv indstillet på. Der er ingen kunder, hvor vi bare ser stille til, at gælden bliver større og større. Vi skal være sikre på, at det er kundens afgørelse at bruge af egenkapitalen, men det skal ikke være bankens egenkapital. Med de udsving, som der er i priserne, så stiller det større krav til egenkapitalen, " forklarer han.

I Spar Nord udgør minkbranchen 0,2 pct. af bankens udlån. Det svarer til 103 mio. kr.

Vestjysk Bank har også bedt sine minkavlere om at reducere produktionen. Desuden har banken lagt en handlingsplan med de avlere, der kører forretningen videre, men selve planen vil banken ikke give detaljer om.

I Sydbank er der for nyligt sendt et brev til minkavlerne for at få et overblik over likviditetssituationen. Ifølge Sydbank er det dog ren procedure.

Sydbank sendte allerede i starten af juli breve ud til bankens minkkunder. | Foto: Foto af brevet
Sydbank sendte allerede i starten af juli breve ud til bankens minkkunder. | Foto: Foto af brevet

"Prisen på årets minkauktioner har desværre ikke udviklet sig som ønsket, og langt de fleste avlere har behov for likviditet til at finansiere årets skindproduktion," står der i brevet, som AgriWatch er kommet i besiddelse af. Det landede hos minkavlerne i begyndelsen af juli 2019.

Brevet vidner om, at banken holder et vågnet øje med branchen og er klar over, at det stadig står skidt til.

"Prisniveauet er alt for lavt. Det kan ingen producere til. Vi har dog ikke oplevet konkurser på det seneste, men alle laver underskud for tiden. Derfor vil nogen nok også skulle lukke deres produktion, mens andre vil have en buffer fra de gode tider. Hvad der er bedst, vil blive drøftet med hver enkelt. Og nogle gange vil det være os, der anbefaler et stop. Andre gange vil det være avlere, som selv ikke vil fortsætte," siger Brian Skov Nielsen, som er områdechef for Sydbank landbrug.

Danske minkskind endte i gennemsnit på 198 kroner 

Krisen fortsætter for hårdt pressede minkavlere

Milliarderne fosser ud af den danske minkbranche 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også