Energiselskab køber 10 pct. af biogasleverandør

I samme ombæring har Bjarke Mollerup Bitsch, der er direktør for forretningsudvikling i Skovgaard Energy, fået en plads i Greenfarms bestyrelse.
Direktør Frank Wennerberg fra GreenFarm og Bjarke Mollerup Bitsch, direktør for forretningsudvikling hos Skovgaard Energy, giver her hånd på Skovgaard Energy's tocifrede millioninvestering i Greenfarm. | Foto: PR / Greenfarm
Direktør Frank Wennerberg fra GreenFarm og Bjarke Mollerup Bitsch, direktør for forretningsudvikling hos Skovgaard Energy, giver her hånd på Skovgaard Energy's tocifrede millioninvestering i Greenfarm. | Foto: PR / Greenfarm

Biogasleverandøren Greenfarm lander en ”tocifret millioninvestering” fra energiselskabet Skovgaard Energy. 

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Pengene skal ifølge meddelelsen bl.a. bruges til at indtage nye markeder i Østeuropa.

”Vores klima- og energianlæg er mere aktuelle end nogensinde - især med den kommende CO2-afgift. Derfor ser jeg et stort potentiale i vores enkle og lokale løsning for landmænd, og det kan investorerne heldigvis også se markedspotentialet i,” udtaler Frank Wennerberg, adm. direktør i Greenfarm. 

”Med en investor i ryggen er ambitionen at videreudvikle vores allerede velfungerende koncept, indtage nye markeder og styrke vores interne kompetencer,” fortsætter han.

Greenfarm har siden 2022 solgt mindre biogasanlæg, der kan placeres direkte hos landmændene, hvor bedriftens gylle omdannes til strøm, og dermed kan spare landmanden for både CO2-udledninger og penge til strøm. 

Skovgaard Energy har fået en ejerpost på 10 pct. i bytte for sin investering. 

I samme ombæring har Bjarke Mollerup Bitsch, der er direktør for forretningsudvikling i Skovgaard Energy, fået en plads i Greenfarms bestyrelse. Skovgaard Energy trådte ind på biogasmarkedet tidligere i år med investeringen i Maabjerg Bioenergi, som selskabet ejer sammen med leverandørforeningen, der har Jørgen Tørnæs i spidsen. 

”Vi ønsker at vækste inden for grøn gas og CO2 og ser gode muligheder og synergier i forretningsmodellen i Greenfarm. Vi er derfor glade for muligheden for investering og er overbeviste om, at de vil spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling,” udtaler Bjarke Mollerup Bitsch. 

”Vi ser et spændende potentiale i Greenfarm. Ikke kun med deres enkle og lokale løsning til reduktion af klimagasser i landbruget, men også i andre sektorer. Vi ønsker eksempelvis, i samarbejde med Greenfarm, at videreudvikle på anvendelsen af biogen CO2 som byggesten i fremtidens grønne brændstoffer,” tilføjer han. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også