Greenfarms biogasanlæg sætter flueben ved første anlæg på nyt marked

Mens flere biogasanlæg er på vej, kører de installerede anlæg, som de skal. 
Foto: Greenfarm / Pr
Foto: Greenfarm / Pr

Otte måneder efter at Greenfarms første biogasanlæg blev opført i Norge, har anlægget klaret sig gennem første servicetjek. 

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

Greenfarm har siden 2022 solgt mindre biogasanlæg, der kan placeres direkte hos landmændene, hvor bedriftens gylle omdannes til strøm, og dermed kan spare landmanden for både CO2-udledninger og penge til strøm. Og hos Morten Toreli, der ejer det norske biogasanlæg, har det kunne mærkes på driften. 

I løbet af de seneste otte måneder, har han været selvforsynende med el til bedriften, og sparet på indkøb af gylle til 100 af hans 180 hektar jord. 

Det er planen at han vil udvide udnyttelsen af anlægget, der normalvis koster mellem 4 og 7,5 mio. kr. i køb og installation. 

”Min plan er, at vi skal kunne modtage dobbelt så meget biomasse fra fiskerierne og mejerierne. Derudover så skal vores stuehus varmes op med varmen fra anlægget. Det er planen, at det skal installeres som det næste,” siger han i pressemeddelelsen. 

Morten Toreli benytter 700 tons gylle om året fra egen bedrift, og modtager derudover 1000 tons fiskeslam og 500 tons mejerislam årligt. 

Greenfarm har indtil videre opført to anlæg i Norge og ét i Danmark, og yderligere seks er undervejs, selvom længere ventetider på miljøgodkendelser end ventet, har skruet lidt ned for tempoet i salgene. 

Biogasleverandøren nedjusterede dermed forventningerne til at skulle sælge 10 anlæg i løbet af 2023. 

Dobbelt op på ventetid har sænket vækst hos biogasleverandør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også