Fond med store mængder jord øger fortsat aktivmassen

Det Danske Hedeselskab råder bl.a. over 12.000 hektar skov i ind- og udland samt en såkaldt biodiversitetspark. 
Af regnskabet fremgår det, at det, selskabet definerer som ”biologiske aktiver, skov” alene udgør omkring 630 mio. kr. af den samlede aktivmasse — altså rundt en tredjedel. | Foto: Marcus Emil Christensen
Af regnskabet fremgår det, at det, selskabet definerer som ”biologiske aktiver, skov” alene udgør omkring 630 mio. kr. af den samlede aktivmasse — altså rundt en tredjedel. | Foto: Marcus Emil Christensen

Det Danske Hedeselskab kom ud af 2023 med et overskud på 52,5 mio. kr. og en balancesum, der nu har rundet 1,9 mia. kr. på koncernniveau.

Det afslører selskabets netop offentliggjorte regnskab. Blandt værdierne i den erhvervsdrivende fond, som har natur, biodiversitet og klima som fokusområder, er ikke mindst jord. Fonden råder bl.a. over 12.000 hektar skov i ind- og udland samt en såkaldt biodiversitetspark. 

Af regnskabet fremgår det, at det, selskabet definerer som ”biologiske aktiver, skov” alene udgør omkring 630 mio. kr. af den samlede aktivmasse — altså rundt en tredjedel. 

Ifølge ejendomsdataplatformen Resights ejer Det Danske Hedeselskab alene i Danmark op mod 6200 hektar jord. Det svarer til lidt mere end halvdelen af Samsøs areal og har en vægtet sum af den offentlige ejendomsværdi på op mod 533 mio. kr. Det Danske Hedeselskab har siden 2018 kontinuerligt øget sin aktivmasse, som primært er finansieret via selskabets egenkapital på knap 1,2 mia. kr. 

Hedeselskabet ejer en lang række selskaber enten helt eller delvist — bl.a. biogasinvestoren DBC Invest og havbruget Blå Biomasse. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også