Svensk maskinproducent øgede salget i turbulent 2023

Väderstad har investeret et trecifret millionbeløb i at udvide produktionen. 
Väderstad laver maskiner og udstyr til landbruget. Arkivfoto. | Foto: PR / Väderstad
Väderstad laver maskiner og udstyr til landbruget. Arkivfoto. | Foto: PR / Väderstad

Svenske Väderstad, der producerer en række landbrugsmaskiner og -redskaber, lægger 25 pct. til omsætningen i 2023 sammenlignet med året før. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Siden 2020 er omsætningen mere end fordoblet og lander nu på 7 mia. svenske kr. svarende til ca. 4,6 mia. kr. Omsætningsløftet kommer efter et år med stor efterspørgsel på selskabets produkter, lyder det i meddelelsen, og det overrasker Väderstad oven på et år med inflation, høje renter og krig i Europa. 

”Markedet og vores landmænds vilje til at investere, påvirkes af mange forskellige faktorer, som hovedsageligt er uden for vores kontrol. På trods af dette har vi øget vores salg på mange markeder, hvor især Nordamerika og Vesteuropa skiller sig positivt ud. Vi er meget ydmyge over at have nået en omsætning på 7 mia. sek., hvor efterspørgslen efter vores produkter har været høj i løbet af året,” udtaler Rebecca Nygren, koncernøkonomidirektør i Väderstad. 

Vaderstäd har selv investeret 480 mio. sek., ca. 315 mio. kr., i at udvide sin egen produktion i løbet af året, ligesom selskabet har åbnet nyt kontor i USA. 

”Det øgede salg har været med til at skubbe til vores økonomiske resultater på en positiv måde sammenlignet med sidste år. Det betyder, at vi kan fortsætte med at investere i vores fabrikker, for at øge kapaciteten i vores produktion, og hjælpe med at forsyne verdens landmænd, med vores effektive kvalitetsmaskiner til en bæredygtig og effektiv fødevareproduktion,” udtaler Rebecca Nygren.

Väderstad har i løbet af 2023 også øget sin medarbejderstab med 200 personer og beskæftiger nu 2200 personer globalt. I 2022 øgede selskabet også sin omsætning betragteligt. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også