Brdr. Hartmanns fremtid på børsen kan blive afgjort mandag

Mandag skal minoritetsaktionærer i selskabet Brdr. Hartmann tage stilling til tilbud fra Christian Stadil.
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH
af ritzau

Efter mere end 40 år på fondsbørsen i København kan det snart være slut med at handle emballageproducenten Brdr. Hartmanns aktier.

Mandag eftermiddag er der nemlig ekstraordinær generalforsamling, hvor en flok minoritetsaktionærer skal tage stilling til, om de vil takke ja til et købstilbud.

Tilbuddet er fremsat af holdingselskabet Thornico, der har Christian Stadil som administrerende direktør. Selskabet ejer blandt andet Hummel og har i forvejen langt størstedelen af aktierne i Brdr. Hartmann.

De seneste uger har der udspillet sig lidt at et børsdrama, efter at Thornico i september fremsatte et tilbud på 300 kroner per aktie.

Tilbuddet lå lidt under handelsprisen på det tidspunkt, og derfor var flere større minoritetsaktionærer kritiske.

En af dem var kapitalfonden VN Capital, der opfordrede alle andre til at takke nej til tilbuddet. Også Handelsbanken meldte sig i koret af kritiske stemmer, skriver Euroinvestor.

Klokken 15 mandag starter den ekstraordinære generalforsamling, hvor et tilbud på 360 kroner per aktie er på dagsordenen.

Hvis cirka halvdelen af de resterende aktionærer takker ja, ender det efter alt at dømme med, at Brdr. Hartmann bliver afnoteret fra børsen. Det er i hvert fald et udtalt mål hos Thornico at få det gennemført.

Det kræver dog accept fra aktionærer, der repræsenterer mindst 90 procent af aktiekapitalen, at afnotere et selskab.

I sidste uge kom det frem, at holdingselskabet havde erhvervet sig yderligere ti procent af aktierne til en kurs på 360 kroner per aktie.

Det betyder, at Stadil nu sidder på godt 80 procent af aktierne.

I kølvandet på det forhøjede tilbud gik Brdr. Hartmann-aktien i vejret i slutningen af sidste uge.

Den steg godt 12 procent til 353 kroner, hvilket cirka afspejler det seneste købstilbud fra Thornico.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også