Forhøjet bud fra Thornico vækker glæde hos Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening er tilfreds med Thornicos nye bud til aktionærerne i æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann.
Foto: Annika Byrde
Foto: Annika Byrde
Af Marketwire

Der hersker glæde i Dansk Aktionærforening over, at det er lykkedes at få Thornico med Hummel-ejer Christian Stadil i spidsen til at hæve sit købstilbud på Brdr. Hartmann.

Det skriver Dansk Aktionærforenings administrerende direktør, Mikael Bak, i en kommentar til MarketWire.

”Vi har noteret, at de større institutionelle investorer allerede har takket ja til kurs 360.”

”Og selv om vi stadig mener, at værdien kunne være højere, så må vi også være realistiske og trods alt fejre, at vi har vundet en sejr ved at få buddet hævet med 20 pct.,” konstaterer Mikael Bak.

Reaktionen kommer, efter æggebakkeproducenten Hartmann tidligere torsdag annoncerede, at Thornico har købt yderligere aktier i Hartmann af Handelsbanken, VN Capital, Aktia og Abaco Company.

Der er tale om aktionærer, hvoraf nogle tidligere har været kritiske over for det oprindelige købstilbud, men de har nu valgt at sælge deres Hartmann-aktier til kurs 360 kr.

Dermed ejer Thornico nu cirka 80 pct. af aktiekapitalen og hæver sit købstilbud til de resterende aktionærer til netop 360 kr. fra 300 kr.

De seneste ugers opkøbsdrama mellem mindretalsaktionærerne i Hartmann og majoritetsejeren Thornico ser dermed ud til at kunne nærme sig en afslutning.

Oprindeligt bud vakte utilfredshed

Da Thornico den 19. september første gang luftede sine planer om en afnotering af Hartmann og et købstilbud på 300 kr. vakte det stor utilfredshed blandt mindretalsaktionærerne, der anså buddet for alt for lavt. Det skyldtes blandt andet, at aktien dagen forinden var lukket i kurs 301 kr., og da et købstilbud ofte involverer en præmie.

Dansk Aktionærforening tilbød efterfølgende at samle de utilfredse mindretalsaktionærer med henblik på at skabe et modspil til Thornico.

Og i løbet af få uger fik foreningen samlet ganske mange aktionærer i æggebakkekoncernen.

”Med 725 aktieposter og 3 pct. af stemmerne er vi lykkedes at samle en vigtig stemme, der helt sikkert også har haft sin indflydelse på udfaldet,” vurderer Mikael Bak.

Han vil nu indkalde styregruppen for de mange private Hartmann-aktionærer og agter senere i eftermiddag at sende en mail til alle.

Hvorvidt aktien skal afnoteres, vil blive besluttet på en ekstraordinær generalforsamling den 16. oktober. Det kræver et flertal på 90 pct. af afgivne stemmer og af den repræsenterede aktiekapital.

”Vi vil frem mod generalforsamlingen se nærmere på detaljerne, og eventuelt stille vores spørgsmål til ledelsen der,” oplyser Mikael Bak.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også