Gasprisen stiger med 25 pct. på få dage

Den væbnede konflikt i Gaza og Israel smitter af på prisen på gas i Europa. Israelsk gasfelt er lukket.
Gasfeltet Tamar, der drives af Chevron, er blevet lukket. | Foto: Marc Israel Sellem/AP/Ritzau Scanpix
Gasfeltet Tamar, der drives af Chevron, er blevet lukket. | Foto: Marc Israel Sellem/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Selv om de europæiske gaslagre er fyldt til randen lige nu, så skal der ikke meget til for at skabe nervøsitet på de europæiske gasmarkeder.

Det kan ses på gasprisen, der er steget med 25 pct. de seneste tre dage, blandt andet som en konsekvens af, at Israel har lukket gasfeltet Tamar i forbindelse med den væbnede konflikt i Gaza og det sydlige Israel.

Lukningen betyder, at Egypten får mindre gas fra Israel, og at egypterne derfor kan eksportere mindre flydende gas (LNG) til Europa.

Derfor koster en kontrakt på levering af en megawattime gas om en måned nu 45 euro, hvor den i fredags kostede 36 euro.

Samtidig har Det Internationale Energi Agentur (IEA) i en ny rapport påpeget, at man i tilfælde af særligt koldt vejr må forudse store udsving i gasprisen hen over vinteren.

- Udviklingen de seneste dage og den bekymrende udmelding fra IEA her til morgen understreger, at gaskrisen i Europa bestemt ikke er løst.

- Priserne bliver næppe så høje som for et år siden. Men dagens priser er alvorlige nok for europæiske og danske forbrugere og virksomheder, som er afhængige af gas, siger Arne Anders Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management.

Han peger også på en lurende strejke på australske gasfelter og vejrudsigter, der tyder på koldere vejr i Europa de kommende uger som faktorer, der driver gasprisen op.

Det er ikke kun danskere med gasfyr, der vil komme til at mærke det økonomisk, hvis gasprisen stiger.

Der er også en sammenhæng mellem prisen på gas og prisen på el, når sol og vind ikke rækker til at dække forbruget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også