KJ Klimateknik lander millioninvestering: Vil udvikle system til biogasanlæg

KJ Klimateknik skal med investeringen i højere grad fokusere på at udvikle et luftrensningssystem til biogasanlæg, som skal sælges ud over landets grænser, lyder det. 
KJ Klimateknik har fået en millioninvestering fra investeringsselskabet New Legacy. På billedet ses fra højre Kaj Pedersen, Allan Pedersen og Christian Ejlskov Hansen. PR-foto: KJ Klimateknik
KJ Klimateknik har fået en millioninvestering fra investeringsselskabet New Legacy. På billedet ses fra højre Kaj Pedersen, Allan Pedersen og Christian Ejlskov Hansen. PR-foto: KJ Klimateknik

KJ Klimateknik har modtaget en millioninvestering fra det danske investeringsselskab New Legacy, der skal være med til at sende producentens luftrensningssystem til biogasanlæg til udlandet.

Det skriver KJ Klimateknik i en pressemeddelelse. Heraf fremgår beløbets størrelse ikke.

”Det kommer til at betyde meget for vores hverdag i KJ Klimateknik. Investeringen er både et skulderklap og en tro på, at vi har potentialet til at udvikle os. Vi har fået tilføjet nye og ekstra muskler, der kommer til at sætte skub i den vækstrejse, som vi hele tiden har haft en ambition om at skulle på,” udtaler adm. direktør Allan Pedersen. 

KJ Klimateknik producerer primært staldinventar som ventilationsløsninger til svine- og fjerkræproducenter. Men med investeringen retter virksomheden i højere grad fokus på udviklingen af produktet Agri Airclean, der er et luftrensningssystem til biogasanlæg, lyder det i pressemeddelelsen.

”Jeg ser et stort potentiale i vores produkter og særligt i luftrensningssystemet Agri Airclean til biogasanlæg, og det kan investorerne heldigvis også se markedspotentialet i. Med en investor i ryggen har vi mulighed for at realisere nogle af de tiltag, vi udvikler på lige nu, og så øger det selvfølgelig også vores soliditet og giver sikkerhed over for vores kunder og samarbejdspartnere,” udtaler Allan Pedersen.

New Legacys direktør Christian Ejlskov Hansen fortæller i pressemeddelelsen, at investeringsselskabet ser store muligheder i luftsystemet til biogasanlæg.

”Vi er ekstremt glade for investeringen, for vi er overbeviste om, at KJ Klimateknik har fat i en del af løsningen til at reducere emissionerne ved produktionen af biogas. I Danmark er vi foregangsland, når det kommer til biogas, derfor skal vi selvfølgelig også gå forrest med løsninger på de udfordringer, der er omkring biogas. Her mener vi, at KJ Klimateknik bliver en central spiller,” udtaler han.

Allan Pedersen vil efter investeringen fortsat være direktør og dele ejerskabet af KJ Klimateknik sammen med Kaj Pedersen og New Legacy. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også