Rådgivningsvirksomhed bygger nye kontorer for større millionbeløb

Landbonord bygger ud og inviterer derefter samarbejdspartnere til at flytte ind også.
Foto: landbonord
Foto: landbonord

Rådgivningsvirksomheden Landbonord har fået vokseværk, og til juni påbegynder virksomheden et omfattende byggeri på 2000 kvadratmeter til en sum af 37 mio. kr, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

”Vi glæder os til at komme igang med at udvide vores rammer, så de svarer til de ambitioner, vi og vores samarbejdspartnere har for fremtiden,” siger adm. direktør i Landbrinord, Uffe Bertelsen.

Byggeriet indebærer både at bygge nyt, bygge til og modernisere allerede eksisterende kontor i Brønderslev Syd. En proces direktøren forventer er færdig i juli 2024, hvor de nye lokaler efter planen bliver taget i brug.

Med udvidelsen følger også flere virksomheder under samme tag. Fremover skal Landbonord, Landbogruppen Nord og Norden Advokatfirma dele adresse, og er de første til at tage de nye faciliteter i brug.

Udvidelsen er en ny strategi fra Landbonord, hvor virksomheden ønsker at ”åbne op og inviterer flere virksomheder indenfor.”

”Vi tror på, at det kan skabe mange interessante synergier, som vi fødevareproducenter kan nyde godt af i form af innovation og specialiseret rådgivning,” siger formand for LandboNord, Torben Farum.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også