Kverneland genoptager russisk eksport: "Vi har etikken i orden"

Som følge af Ukraine-krigen stoppede Kverneland sin eksport til Rusland, men nu har maskinproducenten genoptaget salget.
Foto: Kverneland / Pr
Foto: Kverneland / Pr

Landbrugsmaskiner fra Kverneland bliver igen sendt til Rusland, selvom maskinproducenten i første omgang havde suspenderet eksporten til landet, der i februar 2022 invaderede Ukraine.

Det fortæller Kvernelands adm. direktør Claus Udengaard Thomsen til Fyens Stiftstidende og oplyser, at beslutningen kommer efter grundige overvejelser.

”Vores produkter er en del af fødevarekæden og har en væsentlig betydning for fødevareproduktionen. Vi har absolut intet ønske om at støtte Putin, men vi har heller intet ønske om at ramme fødevareleverancer til u-landene,” siger direktøren til mediet.

Claus Udengaard Thomsen understreger over for mediet, at Kverneland ikke er den eneste leverandør af maskiner, der har truffet beslutningen om at genoptage eksporten til Rusland, samt at FNs fødevareorganisation har anbefalet, at leverandører til fødevareindustrien ikke stopper eksporten.

Fabrikken i Kerteminde hører under norske Kverneland Group, som producerer og sælger landbrugsmaskiner i 60 lande. Selskabet blev grundlagt i 1879 og har fabrikker i Danmark, Tyskland, Frankrig, Rusland og Kina. Den største fabrik er anlægget i Kerteminde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også