Maskin-forhandler peger på indtjening som branchens største udfordring

Spørger man maskinforhandler Kragmann har branchen en særlig udfordring - nemlig indtjeningen.
Landets største forhandler af blandt andet New Holland-traktorer påpeger, at forhandlerne tjener alt for lidt i forhold til den bundne kapital, siger ejerleder Jesper Kragmann til Effektivt Landbrug.
”I virkeligheden forrenter vi jo ikke vores egenkapital særlig godt, selvom vi laver et positivt resultat. Du tjener jo normalt - lige bortset fra det år vi har været igennem - mellem fem til otte procent om året på værdipapirer. Så burde du tilstræbe som virksomhedsejer, at man får mindst den samme forretning af sine penge, som hvis man køber aktier. Og det har vi ikke fået,” siger Jesper Kragmann.
Kragmann A/S præsterede i det seneste regnskabsår en bruttofortjeneste på 16,2 mio. kr. Driftsresultatet steg ligeledes til 3 mio. kr., hvilket resulterede i 2,4 mio. kr. på bunden.
Kragmann blev etableret i 1973 af Aage Kragmann. Han sad som direktør i firmaet indtil 1995, hvorefter Jesper Kragmann tog over. Foruden New Holland forhandler selskabet også maskiner fra Bredal, Bogballe og Kverneland.
Relaterede artikler:
Nyt ejerskab har vendt bøtten for New Holland-forhandler
For abonnenter