Der ligger store ambitioner bag Siemens Gamesas brintprojekt, der er ved at tage form på Krageup Gods.

Vindmøllekoncernen vil opføre et power-to-x-anlæg til omkring 75 mio. kr. på godsets areal og gennem projektet skrabe erfaringer og knowhow sammen til at opføre endnu større brintanlæg i fremtiden.

Det fortæller Poul Skjærbæk, direktør for innovation hos Siemens Gamesa.

”Ser man på perspektiverne kan det blive enormt stort, hvis verden vil have en løsning, der er baseret på vedvarende energi,” siger han og fortsætter:

”Men skal dette skaleres op, skal vi have noget erfaring. Vi skal derfor have opført et anlæg hurtigt, så vi får erfaringerne til at skalere det yderligere op.

I august kunne AgriWatch beskrive, at Kragerup Gods allierede sig med den spansk-tyske producent af vindmøller omkring et Power-to-X-anlæg, der skal skabe grøn brint af godsets overskydende energi fra vindmøller.

Sjællandsk gods allierer sig med vindmøllekæmpe om Power-to-X-anlæg

Anlægget skal stå færdigt ved udgangen af 2023, og mens Siemens Gamesa står for finansieringen, lægger godset jord til rådighed og får samtidig afsat den overskydende strøm, som nettet normalvis ikke kan optage.

Ved hjælp af elektrolyse, vand og strøm skal den overskydende vindmøllestrøm derved omdannes til brint, der efterfølgende kan sælges videre - blandt andet som brændstof til køretøjer, der kører på brint.

Vindmølleproducenten har i forvejen et projekt i mindre skala i gang ved Brande med en enkelt vindmølle, mens det kommende anlæg vil omdanne strøm til brint fra seks vindmøller.

Det skal skabe grundstenene til markant større projekter i fremtiden.

”Vi kigger på endnu større projekter på andre breddegrader så som i Sydamerika og Australien. Der er vi oppe i gigawatt-størrelsen svarende til over 100 vindmøller per projekt,” siger Poul Skjærbæk.

Projektområdet vil strække sig ud over 11.000 kvadratmeter.

Hønen eller ægget

Når anlægget er i drift til næste år er en af udfordringerne at finde afsætning til den grønne brint.

I dag findes der ikke oplagte aftagere til den grønne brint, men dette bekymrer ikke Poul Skjærbæk synderligt.

”Det er det klassiske hønen og ægget-dilemma. Alle taler om brint, men kigger man på markedet, findes det ikke for grønt brint. Vi ser en hel masse aktører med en masse planer, så jeg er ikke bekymret, men tæller man lige nu, kan store transportmidler på brint tælles på ganske få hænder. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det nok skal komme,” siger han.

Hvorvidt andre landbrug kommer til at nyde godt af et lignende anlæg, der kan aftage vindmøllers overskydende strøm, er svært at spå om.

På den korte bane forventer Siemens-direktøren, at enkelte vindmøller, som landbrugsbedrifter oftest har, ikke vil få et sådan anlæg tilknyttet, da det vil blive for dyrt.

”At opbevare brint er dyrt, så det kræver en vis skala at gøre. Jeg kan dog ikke afvise, at der længere ude i fremtiden kan blive tilknyttet sådan anlæg til andre landbrugs vindmøller,” siger han.

Ifølge Siemens ansøgning vil anlægget have en forventet anvendelsesperiode på 13-15 år.