Den grønne omstilling af landbruget er i den grad med til at øge væksten hos Novozymes’ landbrugsdivision.

En stigende efterspørgsel på biologiske løsninger afspejler sig tydeligt i selskabets seneste kvartalregnskab, hvor salget inden for netop det forretningsområde steg organisk med 19 pct. Omsætningen landede således på 679 mio. kr.

Området inden for landbrug, dyrefoder og ernæring steg i samme periode organisk med 17 pct., og den buldrende vækst smitter af på forventningerne til fremtiden, fortæller Tina Sejersgård Fanø, der er koncerndirektør i Novozymes landbrugsdivision.

”Vi har haft tocifret vækstrate i det første halvår, så landbruget er et voksende område og klart en division, vi forventer os noget af og investerer i,” siger hun.

Novozymes’ landbrug og foder leverer over forventning

Målet er ifølge koncerndirektøren at øge divisonens omsætning organisk med fem procent eller mere frem mod 2025.

Det samme gælder området for landbrug, dyresundhed- og foder. Her er ambitionene ligeledes at opnå en vækst på mere end fem procent og ramme en samlet omsætning på 2,1 mia. kr. i år.

For biologiske løsninger er forventingen at ramme 2,5 mia kr. i samlet omsætning i 2022.

Koncerndirektøren fortæller, at det voksende salg i første del af 2022 især er drevet af enzymer, der eksempelvis forbedrer mavefloraen i svin eller mikroorganismer, der mindsker behovet for kvælstofgødning til afgrøder.

”Vi mærker en klart øget efterspørgsel og fokus på vores produkter. Både forbrugerne vil have flere bæredygtige løsninger, men også at producenter er meget mere interesserede i det, end hvad de var for bare fem-ti år siden,” siger Tina Sejersgård Fanø.

Novozymes- og Chr. Hansen-rival fusionerer med schweizere

Globalt set står planteavl for henholdsvis 1/3 del af Novozymes’ salg inden for landbrug, dyresundhed- og foder, mens animalsk produktion har 2/3.

Salget til planteavl koncentrer sig om mikroorganismer og probiotika, som eksempelvis hjælper bælgplanter med at optage kvælstof fra luften, så landmanden ikke har brug for kvælstofsgødning.

Den anden del af forretningen er størst inden for produkter til svin og kyllinger, hvor Novozymes er absolut størst inden for sidstnævnte. Her drives salget især af enzymer, der kan indgå i forskellige foderprodukter og dermed reducere udslippet og forureningen af eksempelvis fosfor fra dyrene.

Kunderne er typisk store agtech-spillere som Bayer og Syngenta. Selskaberne distribuerer Novozymes produkter, der kan ende hos grovvareselskaber som DLG og til sidst hos den danske landmand.

Øget kommercialisering

Hvert år investerer den børsnoterede virksomhed ca. 13 pct. af omsætningen i forskning og udvikling.

Novozymes samlede omsætning i 2021 landede på 15 mia. kr., og derfor svarer det til, at selskabet prioriterer ca. 2 mia. kr. af sidste års omsætning udelukkende til forskning.

Hvor meget der lander specifikt hos divisionen for landbrug og industrielle bioløsninger, kan koncerndirektøren ikke afsløre. Til gengæld taler hun om massive investeringer i både forskning, men også salg og kommercialisering.

Hvilke investeringer er der tale om? Flere hænder, flere produkter, mere forskning?

”Det er faktisk det hele. Vi investerer massivt i innovation og i biotech for at kunne drive en toplinjevækst og en solid bundlinje,” siger hun og forklarer:

”Det, vi arbejder benhårdt på inden for landbrugsområdet, er fx også dyresundhed, som er et ekstra vækstben for os. Men investeringerne betyder også, at vi kommer til at gå mere direkte og kommercielt ind på markederne.”

Det kan eksempelvis være i USA, som er divisionens absolut største marked. Her satser Novozymes på at få flere sælgere på landevejen, der kan sikre distributionskanaler til selskabets planteavlsprodukter.

Særligt stort på det amerikanske marked er divisionens forretningen med bioethanol, der er drivkraften bag væksten i første halvår af 2022.

Bioenergien fortsætter højt tempo hos Novozymes

Øvrige nøglemarkeder tæller Latinamerika og Europa, mens Novozymes’ division for landbrug og industrielle bioløsninger også har et øget aktiviteter i Indien og Sydøstasien.

Hellig gral

De største investeringer i innovation sker på området for dyresundhed og biokontrol, som indebærer nye løsninger, der kan erstatte pesticider eller kunstgødning.

Det er både efterspørgslen fra producenter og forbrugere, der peger Novozymes i retningen af, hvad deres portefølje skal indeholde, men også det politiske styrer retningen.

”Meget er regulatorisk drevet, fordi der er færre og færre kemikalier og stoffer, som landmanden kan bruge. Der kommer flere begrænsninger på hvor meget de må bruge og af hvad,” forklarer Tina Sejersgård Fanø.

Derfor navigerer Novozymes i et felt, hvor selskabets samarbejdspartnere som Bayer, der producerer kemikalier til gødning, også bliver en konkurrent.

Mikroorganismerne skal nemlig erstatte de kemiske produkter, som eksempelvis Bayer fremstiller. Derfor betyder den politiske udvikling, at Novozymes erobrer markedsandele fra kemikoncernerne, hvis produkter får trængere kår på grund af strammere miljølovgivning i mange lande.

”Det er altid interessant at stjæle markedsandele, selvfølgelig er det det, men det mest interessante for os er, at få vores produkter af udvalgte foderenzymer og mikroorganismer bredt ud, så bæredygtige løsninger kan erstatte kemikalier,” siger koncerndirektøren.

Danske forskere med skelsættende nyt i forsøg med ombejlet klimapulver

Novozymes samarbejder med andre etablerede ingredienskoncerner som DSM, der både udvikler og sælger en række af deres produkter, der typisk er baseret på enzymer.

Men divisionen har også partnerskaber med startups, herunder Anuvia, der producerer organiske gødningsmidler, som kan bruge Novozymes’ mikroorganismer til at erstatte særlige gødningskomponenter.

”At erstatte specielt kvælstofgødning er den hellige gral og noget, vi arbejder på forskningsmæssigt. I dag kan vi erstatte noget fosfor, og har produkter, der kan øge fotosyntesen på planters blade eller optage næringen bedre fra jorden,” fortæller Tina Sejersgård Fanø.

Selvom Novozymes produkter primært er stærkest inden for svin og kyllinger, forsker afdelingen også i løsninger inden for kvæg, hvor metanudledningen kan reduceres samtidig med at mælkeudbyttet øges.

Men det er svært, erkender Tina Sejersgård Fanø.

”Nogle af vores løsninger kan sikre et større udbytte af nitrogen, så landmanden kan bruge minde soja i sin foder. Men vi vælger generelt at fokusere på løsninger til hele værdikæden, som både optimerer dyreproduktionen, men også reducerer forureningen,” siger hun.