AgriWatch

Novozymes' landbrug og foder leverer over forventning

Over en bred kam overgik Novozymes forventningerne til omsætning og indtjening. Landbrugsforretningen var ingen undtagelse.

Foto: Novozymes/PR

Novozymes’ salg inden for forretningsområdet Landbrug, dyrefoder og -ernæring (Agriculture, Animal Health & Nutrition) steg i andet kvartal 17 pct. organisk, og omsætningen endte på 501 mio. kr.

Og det var en positiv overraskelse for analytikerne, der havde ventet en organisk vækst på 13,5 pct. i april, maj og juni samt en omsætning på 469 mio. kr. ifølge et gennemsnitsestimat indsamlet af Novozymes.

Fremgangen i andet kvartal var drevet af alle tre områder i divisionen, påpeger Novozymes i regnskabet.

Divisionen, der omfatter salg af foderenzymer, mikroorganismer og sundhedsprodukter til akvakultur og landbrug, leverede i kvartalet sidste år en nedgang i den organiske vækst på 19 pct., og omsætningen endte på 397 mio. kr.

Overordnet set overgik Novozymes analytikernes forventninger over en bred kam.

Novozymes kom ud af andet kvartal 2022 med et overskud på 817 mio. kr. mod ventede 776 mio. kr. ifølge et gennemsnitsestimat indsamlet af Novozymes selv. Overskuddet endte på 794 mio. kr. i den tilsvarende periode i 2021.

Selskabets omsætning lød på 4286 mio. kr. i kvartalet mod ventet 4064 mio. kr., mens den organiske vækst steg med 10 pct. Her havde analytikerne ventet en vækst på 7,4 pct.

I månederne april, maj og juni 2021 endte toplinjen på 3580 mio. kr., mens den organiske vækst var på 9 pct.

Driftsoverskuddet (EBIT) endte i årets andet kvartal på 1487 mio. kr., hvilket svarer til en EBIT-margin på 25,9 pct.

Analytikerne havde ventet et driftsresultat på 1059 mio. kr. og en EBIT-margin på 26,1 pct.

I kvartalet sidste år fik Novozymes et plus på driften 990 mio. kr., hvilket svarede til en margin på 27,7 pct.

Mere fra AgriWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch