Tidligere DLG-profil lander strategi-job hos bilkoncern

Maria Kofod Larsen skal styre HR og strategien for Semler Gruppen.
Maria Kofod Larsen skal nu være chef i Semler Gruppen, der i landbruget især er kendt for at forhandle John Deere traktorer. | Foto: Patrick T. Fallon/AFP / AFP
Maria Kofod Larsen skal nu være chef i Semler Gruppen, der i landbruget især er kendt for at forhandle John Deere traktorer. | Foto: Patrick T. Fallon/AFP / AFP

Maria Kofod Larsen skal fremover styre bilkoncernen Semler Gruppens HR, kommunikation og bæredygtigheds-indsats.

Det fremgår af en opdatering på LinkedIn fra hovedpersonen selv.

Maria Kofod Larsen er kendt i landbruget som tidligere profil i DLG-koncernen, hvor hun var en del af koncernledelsen, dengang hovedkontoret stadig hed Axelborg i København.

Semler Gruppen trådte for få år siden ind i landbrugs-sektoren med stiftelsen af Semler Agro, der har opbygget et landsdækkende net af forhandlere af traktorer og maskiner. Koncernen forhandler blandt andet John Deere.

Maria Kofod Larsen får dog ikke kun sin gang i agro-divisionen, men hele koncernen som sit område. Det betyder, at hun får HR-ansvaret for 2.500 medarbejdere.

Koncernen, der er familieejet driver import og salg af bilmærkerne fra Volkswagen Group – Porsche, Audi, Volkswagen person- og erhvervsbiler, Seat og Skoda.

Fra 2013 og frem til 2019 var Maria Kofod Larsen koncerndirektør med ansvar for HR, organisation og strategi i DLG. I forbindelse med udflytningen til Fredericia valgte hun at blive i København. Det betød, at hun en kortere periode fungerede som chef for transformation, før hun fratrådte i april 2020.

Derefter fik hun job i konsulentbureauet Core & Company fra maj 2020 til oktober 2021.

Ud over stillingen i Semler Gruppen, blev Maria Kofod Larsen i november udpeget som nyt bestyrelsesmedlem i det nye selskab Seges Innovation, da forsknings-og udviklings-selskabet blev skilt ud fra Landbrug & Fødevarers ejerskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også