Fransk sukkerkæmpe udskifter topchef efter et år

Verdens anden største sukkerproducent skal nu lede efter den næste person til topposten i koncernen.
Det skyldes afgangen af den nu tidligere adm. direktør Philippe de Raynal, der forlader posten efter blot et år. Det skriver Reuters.
Indtil arvtageren er fundet, vil finansdirektør Gwenael Elies overtage depechen som midlertidig adm. direktør.
”I løbet af de seneste 12 måneder har Tereos under Philippe de Raynals ledelse gennemført en ny strategi, som resolut har bragt koncernen ind på vejen til finansiel genopretning,” siger Tereos i en meddelelse, der fortsætter:.
”Den fase, der nu begynder, har til formål at levere de operationelle prioriteter, der forventes på kort og mellemlang sigt takket være en mere smidig og målrettet gennemførelse”, tilføjede selskabet.
Tereos har været stærkt gældsplaget, hvor Raynal har foretaget en grundig gennemgang af koncernens aktiviteter, hvor flere aktiver er blevet solgt fra.