Teknologi kan afhjælpe to store problemer i landbruget

Ønsket om mere bæredygtige metoder i landbruget og et stigende økonomisk pres er med til at drive endnu en omgang automatisering frem i erhvervet. Det skriver konsulenthuset Mckinsey i en ny rapport. 
Foto: Benjamin Nørskov
Foto: Benjamin Nørskov

Landbruget er under pres, konkluderer det amerikanske konsulenthus Mckinsey i en ny rapport.

Specielt stigende kemikalieomkostninger og mangel på arbejdskraft er årsagen til udfordringerne. Løsningen er ifølge rapporten automatisering med ny teknologi.

Beregningerne, som konsulenthuset har lavet, tager udgangspunkt i en vingård og viser, at landmændene kan spare op til 800 dollars pr. hektar, hvis vanding af afgrøder bliver automatiseret.

På automatisering af gødning, er der 300 dollars besparelse pr. hektar at hente, mens der på automatisering af såning og høstning er henholdsvis 200 dollars og 700 dollars i besparelse at hente pr. hektar for landmændene.

Det er besparelser på mellem fem og 15 pct. for den enkelte landmand før skat, fremgår det af rapporten.

De amerikanske landmænd har de seneste fem år oplevet en stigning i deres omkostninger på 15 procent. Mckinseys analyser viser, at teknologier, der bruger computersyn, så sprøjtningen bliver præcisionssprøjtning til blandt andet gødning og sprøjtning med pesticider kan reducere omkostningerne for landmændene med 80 pct.

Det skaber ifølge Mckinseys rapport en værdi på 30 dollars pr. hektar og har en tilbagebetalingsperiode på to år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også