Klimaråd kalder regeringsplan om planter i benzin en lappeløsning

Regeringen har travlt med at nå klimamål og stiller derfor krav om biobrændstof, som kaldes lappeløsning.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det vækker opsigt, at regeringen vil indføre et krav om at blande flere biobrændstoffer i tanken på biler og lastbiler.

Grønne aktører er mere end skeptiske. Klimarådet kalder det en lappeløsning, som kommer, fordi regeringen har travlt med at nå 2025-målet om reduktion af drivhusgasser.

”Det virker mere som en lappeløsning, fordi 2025 nærmer sig med hastige skridt, og derfor er man nødt til at gøre noget,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, i en skriftlig kommentar.

Han uddyber, at det i klimapolitikken er vigtigt at være ude i god tid, så man ikke ”bliver tvunget til at haste løsninger igennem i sidste øjeblik.”

”Det bør regeringen huske på også i forhold til 2030-målet, så vi ikke senere i årtiet står i en situation, hvor man bliver nødt til at vælge lignende hovsaløsninger,” siger han.

Efter sommerferien vil regeringen præsentere sin køreplan for klimaindsatsen.

Klimarådet vurderede i februar, at der er akut brug for politiske tiltag, hvis Danmark skal nå 2025-målet om reduktion af drivhusgasser.

Ikke en god metode

Onsdag lød det fra regeringen, at det skulle ske med mere biobrændstof, og at man dermed kan nå målet. Den del er Klimarådet enig i, men det er alligevel en dårlig idé, for metoden gavner ikke klimaet.

”De planter og andet biomasse, man bruger til at lave biobrændstoffer, medfører i mange tilfælde direkte eller indirekte afskovning og dræning af lavbundsjorde, og så forsvinder klimagevinsten ved at fylde flere planter i benzintanken,” siger Peter Møllgaard.

Regeringen vil konkret hæve fortrængningskravet for biler og lastbiler, hvilket vil sige, at CO2-indholdet af brændstoffet skal reduceres.

Samtidig vil regeringen sætte et loft for forbruget af førstegenerations-brændstoffer. De er opdyrket alene for at blive hældt på biler og lastbiler.

”Det reducerer problemet. Det vil betyde, at der vil blive brugt flere biobrændstoffer lavet på restprodukter. Problemet med dette er dog, at det kan give tilskyndelse til at lave flere restprodukter,” siger Peter Møllgaard.

Hvis restprodukterne trækkes over i produktion af biobrændstof, er der en anden produktion, som mangler restprodukterne.

Rådet for Grøn Omstilling er også skeptisk.

”Det er på høje tid, at vi får stoppet brugen af foder og fødevarer til benzin og diesel og ikke lader som om, at vi gør klimaet en tjeneste ved at brænde det af i en motor. Bilister og vognmænd skal kunne regne med, at de gør klimaet en tjeneste, når de bliver tvunget til at betale ekstra for deres brændstof,” siger klima- og transportrådgiver Rasmus Bjerring Larsen i en pressemeddelelse.

Tidligere har Socialdemokratiet kritiseret det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også