Teknologikomet åbner ejerkredsen: "Jeg håber alle ansatte bliver millionærer"

Fremadstormende Lyras åbner ejerkredsen for sine 70 ansatte, der fremover kan høste en del af gevinsten i den hurtigtvoksende teknologivirksomed.
Foto: Middelfart Sparekasse/pr
Foto: Middelfart Sparekasse/pr

Lyras, der har udviklet en klimavenlig pasteuriseringsteknologi, giver nu sine ansatte mulighed for at tage del i den fremtidige indtjening.

Lyras har på få år vokset sig tifoldig fra syv ansatte til nu 70, som alle nu kan få et medejerskab i virksomheden, skriver Lyras i en pressemeddelelse.

”Jeg håber, at alle medarbejdere bliver millionærer af det her. Det er et udtryk for, at Lyras støtter sine ansatte i deres indsats for at nå vores fælles mål. Vi vil gerne belønne dem for den store ansvarsfølelse, der fra starten har gennemsyret deres arbejde,” udtaler Rasmus Mortensen, der stiftede selskabet tilbage i 2016, og fortsætter:

“De ansatte skaber stor værdi. Derfor får de nu alle nu tilbud om medarbejderaktier til symbolsk pris. Det er ikke et incitationselement, for vi har masser af dedikation allerede. Det handler heller ikke om, at nogen skal arbejde mere. Og det træder ikke i stedet for lønstigning og andre goder. Det er vores måde at vise taknemmelighed og anerkendelse for de ansattes store bidrag til at udvikle Lyras forretning.” 

Teknologivirksomhed vil mangedoble salg i 2023: ”Salg til Novozymes blåstempler os”

Lyras har udviklet en pasteuriseringsteknologi, der er mindre energikrævende end traditionel pasteurisering. Teknologien, der bruges på blandt andet mejerier, bruger 90 pct. mindre energi og 60 pct. mindre vand.

Lyras rejste i marts 2022 et større millionbeløb fra erhvervsfamilien Bagger-Sørensen, og ambitionen er at indtage markeder på flere kontinenter og på tværs af flere industrier foruden fødevarebranchen.

Selskabet har stadig sit første overskud til gode, og i sit seneste regnskabsår 2021 landede Lyras et underskud på 10,5 mio. kr.

Teknologi-selskab skal vise sig frem i den amerikanske mejerisektor

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også