Det er blevet kaldt en potentiel gamechanger, en teknologisk tryllestav og landbrugets redningskrans.

Inden længe skal store ord og vidtløftige armbevægelser forvandles til virkelighed, når opførelsen af de første kommercielle anlæg bliver sat i gang. Det skal i høj grad ske på ryggen af den pulje på 200 mio. kr., der lukkede 1. april og er øremærket til teknologier med potentiale til at reducere landbrugets CO2-udledninger.

Her har flere landbrug lagt lodder i tombolaen som hovedansøgere. Det viser en aktindsigt fra Energistyrelsen, som AgriWatch har fået.

Blandt ansøgerne er svineproducent Thomas Kjær fra Vrejlev Møllegård ved Vrå i Nordjylland, der gennem selskabet Vrejlev Energi står som hovedansøger om et tilskud på 62,9 mio. kr.

”Pyrolyseanlægget skal gerne være medvirkende til, at jeg kan differentiere mig i min branche. Det er både, fordi jeg synes, det er interessant og gerne vil være en del af det. Men det er også, fordi jeg gerne vil fremtidssikre mit landbrug. Det er der ingen tvivl om,” fortæller Thomas Kjær, der har 2700 søer med slagtesvin.

Energistyrelsen skyder udmøntningen af pyrolysemillioner i gang

Han ansøger om midlerne sammen med virksomheden Aquagreen, der skal opføre det potentielle anlæg. Hvis pyrolyseanlægget bliver en realitet, vil det efter planen give 8.000 ton pyrolyserbar tørstof, som ender med et 5 megawatt-anlæg målt på, hvor meget energi der kommer ud.

Thomas Kjær ejer i forvejen et biogasanlæg, og det er særligt koblingen til det, der gør et pyrolyseanlæg interessant, forklarer han.

”Vi separerer gyllen på vej ud af vores biogasanlæg, og i dag er de restfibre samlet set en omkostning for os at komme af med. Vi har arbejdet meget på at udnytte gas, der er bundet i fiber på en måde ved at trykkoge, syrebehandle eller andet. Vi har ikke fundet nogen løsning, og så er pyrolyse kommet ind i billedet,” siger han og fortsætter:

”Jeg er gået ind i det på grund af hele tankesættet. I min verden er det rigtige at fokusere på at få udnyttet restproduktet. Jeg tror på teknologien, og jeg er sikker på, det kommer til at fungere. Men lige nu handler det meget om en mavefornemmelse,” siger han og understreger, at der naturligvis er mange usikkerheder forbundet med både løbende driftomkostninger og indtægter.

Energistyrelsens pyrolysepulje havde ved deadline 1. april modtaget ansøgninger om 397 mio. kr. – det dobbelte af puljens størrelse. Det forventes, at der gives tilsagn om tilskud midt i juni.

Opfordrer andre til samme

En anden ansøger er storlandbruget Tybjerggaard ved sjællandske Herlufmagle, der gennem selskabet Susaa Bioenergi har søgt om et tilskud på 51,7 mio. kr. Ligesom Vrejlev Møllegård sker det i partnerskab med virksomheden Aquagreen.

”Vi ønsker at reducere CO2-udledningen i dansk landbrug, og vi vil gerne være med til at udvikle nogle nye teknologier, der kan være med til det. Jeg vil opfordre andre husdyrproducenter til at byde sig til som leverandører på et eventuelt anlæg,” begrunder Kasper Jeppesen, der med sin far Bent Jeppesen ejer Tybjerggaard, som har 11.500 søer og driver 1500 hektar jord.

Han forklarer, at pyrolyseanlægget efter planen skal fodres med fibre fra gylle- og kvæg. Også her ser man dog muligheder i at tænke anlægget sammen med biogas.

”Vi er ikke endnu direkte involveret i et biogasanlæg, men det er da noget af det andet, vi pusler med. Vi er udmærket klar over de synergier, der kan være mellem biogas og pyrolyse,” siger Kasper Jeppesen.

Også nordjyske Rokkedahl, der er store inden for kyllingeproduktion, har søgt om del i midlerne i pyrolysepuljen, men adm. direktør og indehaver Mark Rokkedahl vil ikke fortælle om sine overvejelser, inden der er kommet svar på ansøgningen.

Her er oversigten over ansøgerne til midlerne.

Midtjysk landbrug hyrer to eksterne til bestyrelsen: ”Vi kommer til at fokusere på energiproduktion”