Man skal have fulgt usædvanligt lidt med i klimadebatten for ikke at have stødt på ofte stærke holdninger til dansk landbrugs substantielle CO2-udledninger.
Sektoren tilskrives knap en fjerdedel af Danmarks samlede klimaaftryk, og kommende diskussioner om en mulig CO2-afgift for det udledningstunge erhverv ventes at blive genstand for heftige politiske sværdslag.
Mandag eftermiddag var de retoriske boksehandsker dog pakket væk til fordel for champagneglas, da repræsentanter fra alle dele af det politiske spektrum var stimlet sammen hos virksomheden Stiesdal i Skive for at overvære indvielsen af et af de store håb for landbrugets klimaomstilling.
Flankeret af to ministre og en kronprins tog stifter og adm. direktør Henrik Stiesdal imod for at indvie selskabets imødesete Skyclean-teknologi, som direktøren selv vurderer kan skære syv mio. ton af landbrugets årlige udledning i 2030.
”Vi så ufattelig gerne, at det bliver noget, hvor landbruget siger ’fedt’ og synes, det er retfærdigt. Den kredit, der er at hente, skal tilskrives landbruget. Det er et oplagt mål,” sagde Henrik Stiesdal til AgriWatch efter at have præsenteret anlægget foran de omkring 200 fremmødte politikere, lobbyister, pressefolk og Stiesdal-ansatte i refleksveste.
Dagen mand i skysovs
Iført jakkesæt og sikkerhedssko og flankeret af to ministre og en kronprins fortalte hovedpersonen, at det var en konkurrence udskrevet af den flamboyante engelske multimillardær Richard Branson, som inspirerede den danske pioner til at fundere over, hvordan man trækker CO2 ud af atmosfæren.
Det arbejde fik landbrugsminister Rasmus Prehn (S) til at sammenligne Henrik Stiesdal med tegneseriefiguren Professor Balthazar, der løser alverdens problemer.
Efter at Henrik Stiesdal overtog klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) podiet og følte sig kaldet til at minde forsamlingen om hovedpersonens tidligere meritter inden for Danmarks omstilling.
Fra som 11-årig at have bygget interimistiske vindmøller i sine forældres lade til ifølge ministeren senere i sit arbejdsliv at have slået selveste den amerikanske rumfartsadministration NASA i kampen om at levere prototypen på de møller, der anvendes i dag.
”Du har gjort det før, og vi tror på, du kan gøre det igen,” sagde en storsmilende Dan Jørgensen med udstrakt hånd rettet mod Henrik Stiesdal.
Første store anlæg i Nordjylland
Det nye anlæg i Skive kan behandle 5000 ton råvarer om året og har en effekt på 2 megawatt, hvilket ifølge Stiesdal vil give en drivhusgasreduktion på omkring 5000 ton årligt.
Anlægget er et mellemstadie frem mod ambitionen om at masseproducere anlæg, der er ti gange større.
Netop nu arbejder Stiesdal på en ansøgning til støtte til opførslen af det første fuldskala-anlæg i samarbejdet med en stribe aktører, hvoraf størstedelen har rod i landbruget. Anlægget skal placeres ved et biogas i Nordjylland, men mere ønskede Henrik Stiesdal ikke at afsløre mandag.
Blandt gæsterne var Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard, der naturligvis håber, at pyrolyseteknologien kan sætte sektoren i en andet lys. Derfor er han også overbevist om, at det bliver muligt at finansiere de mange anlæg, der i runde anlæg koster 100 mio. kr. stykket.
”Hvis det her er en af de løsninger, vi skal bruge i fremtiden, så får vi også håndteret det. Det kan være, vi skal have gentænkt andelsbevægelsen, eller at nogle af de nuværende andelsselskaber skal være med til at løfte den dagsorden,” vurderede han over for AgriWatch.
Hvis skåltalerne og de store forventinger holder stik, vil pyrolyseteknologien måske kunne være med til at afværge de mange jobtab i landbrugssektoren, som mange ellers har hævdet, en potentiel CO2-afgift fører med sig.
”Teknologien kan lagre CO2-i jorden, og hvis man begynder at regne med negativ CO2-afgift, så er det ganske spændende,” siger Søren Søndergaard.
Så vil du ikke være så kritisk over for en CO2-afgift?
”Det kommer jo meget an på, hvordan det bliver designet.”