Jais Valeur stopper i Danish Crown — bliver til afløser er på plads

Jais Valeur tiltrådte hos slagterikoncernen i 2015 og har en fortid hos andelsmejeriet Arla Foods.
Jais Valeur blev topchef for Danish Crown i 2016. | Foto: Pr / Danish Crown
Jais Valeur blev topchef for Danish Crown i 2016. | Foto: Pr / Danish Crown

Adm. direktør Jais Valeur forlader Danish Crown. 

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse. 

”Jeg har tidligere på året meddelt Danish Crown, at jeg ikke ser mig selv som langsigtet CEO for selskabet. Det giver derfor mening for mig, at bestyrelsen ønsker at fremrykke denne proces og se længere fremad, så virksomheden kan gå en ny strategi i møde med en langsigtet afklaring omkring den øverste ledelse.”

”Vi har rykket Danish Crown langt i de år, jeg har været med, men der ligger stadig en kæmpe og i øvrigt mega spændende opgave i de kommende år. Den vil kræve en massiv og vedholdende indsats af den øverste ledelse. Nu vil jeg fokusere på at styre Danish Crown igennem den kommende periode, så vi kan skabe de bedste forudsætninger for min afløser. For Danish Crown er en fantastisk virksomhed med dedikerede medarbejdere og fortsat store muligheder,” udtaler Jais Valeur.

Danish Crown er i gang med at lede efter en ny adm. direktør, lyder det i meddelelsen, men Jais Valeur fortsætter altså indtil en erstatning er på plads. 

”Det er både bestyrelsens og Jais’ vurdering, at Danish Crown har brug for nye og fortsættende ledelseskræfter til den omfattende opgave, som skal løftes i de kommende år. Jais afleverer en kerneforretning, hvor mange dele er blevet sat op til at levere positiv værdiskabelse for os ejere på den lange bane,” udtaler bestyrelsesformand Asger Krogsgaard.

”Dog er det helt centralt for bestyrelsen, at vi altid leverer en konkurrencedygtig afregning til vores ejere, og vi står aktuelt i en situation, hvor Danish Crowns konkurrenceevne skal forbedres. Derfor mener vi, at det er vigtigt for alle parter at gå ind i den forestående strategiproces med klarhed omkring det faktum, at det vil blive en ny CEO, der skal eksekvere på den nye strategi,” fortsætter han.

Samtidig meddeleler Danish Crown, at man har fundet en ny CFO, finansdirektør, som erstatning for Thomas Ahle. Navnet er endnu ikke offentliggjort. Ahle meddelte sit jobskifte til Stark tidligere på året. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også