De fire store andelsselskabers planer om en dansk grøn gødningsfabrik er parkeret.

DLG, Danish Agro, Danish Crown og Arla annoncerede midt i folketingsvalgkampen i 2022, at de fire andelsselskaber gik sammen om at undersøge grundlaget for en dansk gødningsfabrik baseret på grøn ammoniak. 

Andelsselskaberne lagde en tocifret millioninvestering i at etablere selskabet Green Fertilizer Denmark, der skulle iværksætte forundersøgelser. En eventuel gødningsfabrik vil dog kræve en investering på flere milliarder kr.

Gødningsfabrikken skulle efter planen kobles på Copenhagen Infrastructure Partners Høst PTX-fabrik, der skal producere grøn ammoniak på vindmøllestrøm fra Nordsøen. Den grønne ammoniak skulle herefter bruges til produktion af grøn gødning, som kunne reducere landbrugets udledning fra handelsgødning med op mod 750.000 tons CO2.

Men projektet står i øjeblikket stille, fortæller projektdirektør hos Høst Ptx, David Dupont-Mouritzen.

”Vi har i en lang periode haft en åben dialog om, hvordan begge parter kunne håndtere de risici, som følger med etableringen af en hhv. ammoniak- og gødningsfabrik i Danmark. Konklusionen er, at partnerskabet for nuværende er sat i bero,” siger han.

Han fortæller, at usikkerhederne i øjeblikket er for store - blandt andet hvordan CO2-afgiften bliver skruet sammen.

”Der er for nuværende ikke grundlag for at arbejde videre med ideen om et integreret ammoniak- og gødningspartnerskab. Vi har haft en masse gode diskussioner om, hvordan vi kunne knække koden, men ingen af os har været i stand til at håndtere de uvisheder, vi ser ind i. Derfor har vi aftalt at parkere den videre udvikling for nu og afvente, hvad fremtiden bringer.” 

DLG varetager kommunikationen i forbindelse med projektet. Her har man ikke ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar lyder det fra bestyrelsesformand i Green Fertilizer Denmark, Christoffer Hage:

”Vi har gennemført en række forundersøgelser, og det er korrekt, at det på nuværende tidspunkt ser svært ud. Der er dog fortsat nogle ting, der skal afklares, før vi drager den endelige konklusion om Green Fertilizer Danmarks fremtid. Vi forventer, at dette vil ske inden årets udgang.”

Ikke afklaring efter halvandet år

I oktober 2022 lød det, at selskabet i løbet af 9-12 måneder skulle lave en række forundersøgelser, som derfra først kan føre til en eventuel investering i en produktion af mere bæredygtig gødning. 

19 måneder senere er der altså fortsat ikke en afklaring.

Foruden usikkerheder om, hvordan en mulig CO2-afgift kommer til at påvirke forretningsmodellen, bliver den grønne gødning også dyrere end konventionel gødning. AgriWatch skrev sidste sommer, at der var udsigt til, at gødningen baseret på grøn ammoniak bliver 20-30 pct. dyrere, og en dansk gødningsfabrik derfor ikke vil kunne producere gødning til en konkurrencedygtig pris. 

Green Fertilizer Denmark præsenterede i april et underskud på fem mio. kr. for det seneste års drift. Selskabet har i januar 2024 modtaget to mio. kr. af de 15 mio. kr., andelsselskaberne ville smide ind.

Satte handling bag klimaambitioner

Da de fire andelsselskaber gik sammen i efteråret 2022, var det ellers et tegn på, at nu rykkede landbruget i samlet flok på den grønne omstilling.

Sammen stod de fire andelsbosser linet op ved siden af hinanden og beskeden lød, at andelsselskaberne nu forenede kræfterne.

”Et klart signal om, at man på tværs af andelsselskaberne vil sætte handling bag ambitionerne om at være klimaneutrale i 2050,” lød det i pressemeddelelsen.

Budskabet landede midt i debatten om en CO2-afgift på landbruget og midt i valgkampen, mens Venstre vaklede mellem at støtte en CO2-afgift eller ej.

Gødning produceres på naturgas og er dermed en betydelig del af landbrugets udledning af klimagasser. Ved at lave gødning på ammoniak produceret af vindmøllestrøm kunne man potentielt reducere CO2-udledninger fra landbruget med 750.000 tons, lød det i en pressemeddelelse.

Samtidig, lød vurderingen, kunne man producere mere end det danske behov og begynde et nyt eksporteventyr. Siden har det dog også været fremme, at produktion på dansk jord ville betyde en stigning i de rent danske klima-regnskaber, idet udenlandsk produceret gødning på naturgas i dag ikke regnes med, når det importeres.

En gødningsfabrik kunne dog tidligst stå klar i 2028 og ville kræve en milliardinvestering.