AgriWatch

Fire andelsselskaber i ny satsning: Stifter fælles selskab inden for grøn gødning

De fire største landbrugsvirksomheder DLG, Danish Agro, Arla og Danish Crown slår sig sammen i nyt samarbejde, der skal undersøge, om der kan etableres en produktion af mere bæredygtig gødning på dansk grund.

Her ses Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro, Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG, Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods og Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown. Pressefoto

Med en tocifret millioninvestering har andelsselskaberne DLG, Danish Agro, Arla og Danish stiftet selskabet Green Fertilizer Denmark.

Formålet med det nye selskab er, at undersøge, om der kan etableres en produktion af mere bæredygtig gødning, der er baseret på ammoniak produceret på baggrund af vindmøllestrøm.

”Med det nystiftede selskab sender vi et klart signal om, at vi på tværs af andelsselskaberne vil sætte handling bag ambitionerne om at være klimaneutrale i 2050. En mere bæredygtig gødningsløsning er et vigtigt skridt på vores vej mod det fælles mål, og potentialet vurderer vi som værende enormt,” udtaler Bent Nissen, koncerndirektør i DLG og bestyrelsesformand i Green Fertilizer Denmark i en pressemeddelelse.

Gødningskoncern får millionstøtte til grøn ammoniak

Afgørende for projektet bliver Power-to-X-anlægget, der efter planen skal producere ammoniak på baggrund af vindmøllestrøm fra Nordsøen. Netop den ammoniak vil blive en central faktor, hvis der skal produceres mere bæredygtig gødning på dansk jord, lyder det i meddelelsen.

Det nye selskab skal i løbet af de næste 9-12 måneder lave en række forundersøgelser, som derfra først kan føre til en eventuel investering i en produktion af mere bæredygtig gødning. Det omfatter bl.a. undersøgelser af mulige placeringer, diverse miljøundersøgelser samt projektering.

Hvis forundersøgelserne viser, at der er det fornødne grundlag for at etablere en gødningsfabrik på dansk jord, vil den tidligst kunne stå klar i 2028.

”Det er et projekt, der har det lange lys på. Derfor er det vigtigt, at vi sætter gang i projektet nu, så vi foruden de indledende undersøgelser også kan påbegynde dialogen med samarbejdspartnere, investorer, eventuelle leverandører og relevante myndigheder,” udtaler Bent Nissen.

Hvis gødningsfabrikken bliver en realitet, er ambitionene, at den skal producere mængder, der kan dække det danske forbrug og mere til. Forventningerne til projektet er derfor store. I pressemeddelelsen lægges der op til, at gødning der i dag er en importvare, kan blive til et eksporteventyr i stedet.

Grøn gødning kan skære stor luns af landbrugets CO2-udledning: ”Den store udfordring er tempoet”

Andre selskaber som gødningsproducenten Yara har allerede investeret i grønne løsninger.

I slutningen af sidste år kunne den norske gødningskæmpe afsløre, at den havde fået tildelt et trecifret millionbeløb til at udvikle grøn ammoniak.

Fabrikken i Herøya skal således til at producere ammoniak på vedvarende energi, og den fossilfrie gødning skal efter planen leveres til en mindre skare af andelshavere hos svenske Lantmännen fra 2023.

Fabrikken udleder årligt 800.000 ton CO2 og er derved en af landets største udledere af klimagasser.

Yara overvejer børsnotering af sin nye ”grønne” ammoniakenhed

Landbrugstop samles i nyt netværk: Vil reducere klimabelastning fra gødning

Gødningskoncern: Europæisk ammoniak-omstilling kræver mange kræfter

Mere fra AgriWatch

L&F i svar til DLG: Det, I beder om, findes ikke

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer kan ikke umiddelbart imødekomme DLG’s ønske om et ændret medlemskab. Det, som grovvarekoncernen har ønsket, er ikke på hylderne, lyder det. Dermed skal der træffes et valg inden nytår.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AgriWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra FødevareWatch