Danish Crown-topchef kalder fyringer drastiske men nødvendige

Fyrede ansatte i Ringsted vil blive tilbudt omplacering til andre slagterier i Jylland, siger Jais Valeur.
Der er behov for at omstille Danish Crown til en fødevarevirksomhed med langt større fokus på det europæiske marked, fortæller Danish Crown-topchef Jais Valeur. | Foto: Pr / Danish Crown
Der er behov for at omstille Danish Crown til en fødevarevirksomhed med langt større fokus på det europæiske marked, fortæller Danish Crown-topchef Jais Valeur. | Foto: Pr / Danish Crown
af ritzau

Hos Danish Crown er man ”enormt kede af” at måtte lukke virksomhedens slagteri i Ringsted og samtidig afskedige 1200 medarbejdere.

Men det er nødvendigt i forsøget på at ”komme foran kurven”.

Det siger topchef Jais Valeur til Ritzau.

”Vi er selvfølgeligt enormt kede af at skulle sige farvel til 1200 rigtig gode kolleger. Vi vil i første omgang tilbyde dem omplacering til vores andre slagterier, men det er i Jylland, så det vil være en udfordring for mange.”

Slagterikoncernen har torsdag morgen meddelt lukningen af slagteriet i Ringsted. Det sker i midten af september.

Det er virksomhedens forventning, at der kan blive skabt op mod 300 nye stillinger i Horsens, Herning, Vejen og Blans.

”Vi har forsøgt at komme foran kurven. At tage et drastisk greb og ikke bare tilpasse kapaciteten til det, vi ser her og nu, men se fremad og sige, at det, der skal til rent omkostningsmæssigt, er en lukning af Ringsted. Det gør, at vi kommer det rigtige sted her på omkostning, så vi ikke forventer at skulle lave flere tilpasninger,” siger han.

Jais Valeur peger på den nuværende konkurrencesituation på verdensmarkedet. Det har ”ændret sig markant”, forklarer han.

”Dermed er der et behov for at omstille Danish Crown til at være en fødevarevirksomhed med et langt større fokus på det europæiske marked,” lyder det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også