Arla sætter mælkeprisen op i marts

Såvel efterbetaling som højere mælkepris er på vej til de danske andelshavere i mejeriselskabet.
Foto: Martin Thomas Ford
Foto: Martin Thomas Ford

Arla øger sin mælkepris til både konventionelle og økologer mælkeproducenter i marts måned.

Det oplyser andelsmejeriet torsdag i en pressemeddelelse.

Afregningen stiger med 7,4 øre pr kilo, svarende til 1 eurocent og lander dermed på en løbende mælkepris på 333,1 øre pr kg.

Også den økologiske mælkepris stiger med samme takt og runder 378,3 øre pr kg.

Den løbende mælkepris er dog topprisen, som andelshaverne kan hente, hvis de både lever op til samtlige indberetninger til Arlagården og Klimatjek, samt leverer mælk med højeste kvalitet.

Som årsag til prisstigningen angiver Arla, at den globale mælkeproduktion fortsætter med at falde. Samtidig har de globale råvaremarkeder været i prisstigninger de seneste måneder - bla. andet set ved at den toneangivende mejeribørs Global Dairy Trade (GDT) har set nærmest udbrudt stigninger.

”Salget i detail fortsætter med at stige. Mens de europæiske råvaremarkeder er stabile eller let faldende, har de globale råvaremarkeder oplevet en stigning på det seneste,” lyder det i begrundelserne for stigningen.

Arla satte i januar sin mælkepris op med 22,3 øre pr kg, hvorefter afregningen blev holdt fast i februar.

Mælkeprisforhøjelsen for marts kommer samme dag, som Arla kunne melde, at årsregnskabet for 2023 nu er endeligt godkendt. 

Onsdag stemte 163 repræsentantskabsmedlemmer for, mens 13 stemte imod vedtagelsen af regnskabet.

Dermed står efterbetalingen på i alt 2,07 eurocent pr kg leveret mælk til Arla i 2023 nu fast. Det svarer til godt 15 øre per kg mælk.

Heraf har mælkeproducenterne allerede i efteråret fået den første eurocent udbetalt for deres mælkeleverancer i første halvår af året. Det svarer til i alt 0,5 eurocent. Den resterende del af efterbetalingen, nemlig 1,43 eurocent per kg leveret mælk, udbetales i marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også