Arla-formand om mælkepris: "Vi er på rette sted"

I forhold til konkurrenterne ligger Arlas mælkepris godt til, melder mejerikoncernens bestyrelsesformand.
Arla har som strategisk målsætning at lande en mælkepris på 3-7 pct. højere end konkurrenterne i Nordeuropa. I 2020 landede den hidtil bedste peer group indeks med 8 pct. højere mælkepris | Foto: Jens Hartmann
Arla har som strategisk målsætning at lande en mælkepris på 3-7 pct. højere end konkurrenterne i Nordeuropa. I 2020 landede den hidtil bedste peer group indeks med 8 pct. højere mælkepris | Foto: Jens Hartmann

Arla har som erklæret målsætning at betale den bedste mælkepris i Nordeuropa i forhold til en række konkurrenter, herunder tyske DMK og hollandske Frieslandcampina.

Sidstnævnte offentliggjorde også tirsdag regnskab - i år med et større underskud. Netop som følge af det vanskeligt år bliver der ikke tale om efterbetaling for Frieslandcampinas andelshavere. Arla meldte tirsdag ud, at man betaler en højere end ventet efterbetaling på over 2 eurocent per kilo for hele 2023.

Arla-rival lander underskud: ”2023 var et vanskeligt år for Frieslandcampina”

Arla har som målsætning at ligge i indeks 103-107, altså med en mælkepris på 3 til 7 pct. over konkurrenterne. Hvordan fintællingen ender og om målet nås, er dog for tidligt at melde endeligt om, melder bestyrelsesformand i Arla Foods Jan Toft Nørgaard.

”Vi kender ikke indekset endnu, der skal vi nok hen mod maj, men min mavefornemmelse siger, at vi er på rette sted. Vi har en klar strategi om, at vi skal betale den bedste mælkepris i gennemsnit over tid. Og jeg kan se, at i forhold til mange af vores konkurrenter har vi en ret stor efterbetaling, så der vinder vi tit i tredje halvleg,” fortæller Jan Toft Nørgaard.

Arla har senere i år valghandling til repræsentantskab og bestyrelse. Her vil Jan Toft Nørgaard, der har været formand siden 2018, genopstille, siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler