Thise udpeger køddirektør som ny topchef

Thise Mejeri sætter navn på andelsselskabets nye adm. direktør, der har baggrund i både HK Scan og Tican. Han overtager for Poul Pedersen senere i år.
Foto: Thise/PR
Foto: Thise/PR

Det bliver den 52-årige Svend Schou Borch, der senere i år overtager posten som adm. direktør i Thise Mejeri.

Den nye topchef kommer fra en stilling som adm. direktør i Atria Danmark, hvor han har har arbejdet med brands som 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter. 

Derudover har han tidligere været øverste chef for kyllingeslagteriet HKScan i Vinderup, ligesom han har arbejdet for Tican og Carlsberg i både København og Vietnam, fremgår det af en pressemeddelelse fra andelsmejeriet.

Den nøjagtige dato for, hvornår Svend Schou Borch tiltræder, er endnu ikke fastsat, men forventes at blive i løbet af efteråret. Han skal som bekendt afløse Poul Pedersen, som tidligere i år meddelte, at han fratræder stillingen for at gå på pension. 

Topchef i Thise: ”Jeg vil stoppe, mens jeg stadig har tænder i munden”

Af pressemeddelelsen fremgår det, at Svend Schou Borch har haft over 20 års ledelseserfaring fra den danske og internationale fødevarebranche og har arbejdet med FMCG på både den kommercielle og produktionsmæssige side. 

Atria er børsnoteret i Finland, og koncernen omsætter årligt for op mod 10 mia. kr. på koncernplan.

Derfor er bestyrelsesformand for Thise Mejeri, Arne Bisgaard, glad for ansættelsen, udtaler han i meddelsen:

”Vi har været gennem et længere rekrutteringsforløb med mange gode kandidater og mener vi har valgt den absolut stærkeste. Svends kompetencer, meritter og ikke mindst personlige egenskaber gør, at vi er overbeviste og trygge ved at lade ham tage over, efter Poul Pedersen mangeårige virke på sammen post.”

Svend Schou Borch udtaler, at han har haft fem fantastiske år ved Atria Danmark:

”Men da muligheden for at blive en del af Thise Mejeri og overtage roret efter Poul Pedersen opstod, var jeg ikke i tvivl om, at dette var et perfekt match. Thise Mejeri er bygget op omkring nogle meget stærke værdier og en brændende økologisk vision. Dette ses i alt, hvad virksomheden foretager sig, og kan smages i de mange produkter, som virksomheden tilbyder danske og internationale forbrugere.”

Atria Danmark halverede i 2021 bundlinjen til 6,8 mio. kr. fra 13,4 mio. kr. i 2020. Omsætningen lød i året på 430,7 mio. kr. mod 447,1 mio. kr. året forinden. 

På koncernniveau - i det svenske moderselskab Atria Group - lød nettoomsætningen i 2021 på 1,5, mia. euro, svarende til i omegnen af 11,1 mia. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler