En del af Watch Medier

AgriWatchfredag3. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
12.01.2023kl. 14.16

Topchef i Thise: "Jeg vil stoppe, mens jeg stadig har tænder i munden"

Gennem tre årtier har Poul Pedersen været adm. direktør i Thise Mejeri, men tiden kalder på beslutsomhed, siger direktøren om, hvorfor han træder tilbage. Han har dog stadig et par kort i ærmet, inden han trækker stikket helt.
Poul Pedersen, adm. direktør i Thise Mejeri, kan se tilbage på en virksomhed, der har udviklet fra at være et lille lokalt mejeri til at blive en milliardvirksomhed i hans hænder. | Foto: Casper Dalhoff/Kultur
af EMMA LAURIDSEN

Efter 30 år på posten som øverste chef i andelsmejeriet Thise Mejeri, har Poul Pedersen valgt at stoppe.

Beslutningen har været undervejs i halvandet års tid, og derfor er realiteten så småt ved at bundfælde sig. Det har ikke været et nemt valg, men det rigtige, mener den 67-årige direktør.

”Jeg er ved at vænne mig til, at jeg skal stoppe, og det har jeg det egentlig godt med. Det er det rigtige tidspunkt både for mejeriet, men også for mig selv,” siger Poul Pedersen og forklarer:

”Jeg vil gerne stoppe, mens jeg stadig har tænder i munden. Ikke, at jeg forventer, at mine tænder er ved at falde ud, men på et tidspunkt er det tid til at sige stop. Og det er det nu.” 

Efter 30 år: Thise Mejeri skal have ny direktør

Beslutningen om at træde tilbage blev truffet i julen 2021, uden en idé om, hvad 2022 ville byde på af bølgeskvulp og kriser.

”Der kendte jeg ikke til gasprisen, Putins planer om krig, eller hvordan dollarkursen og oliepriserne ville udvikle sig. Men vi kom igennem 2022 på en ordentlig måde og ser nu ind i et 2023, der er uoverskuelig for et økologisk mejeri. Men vi overlever – det har jeg lært af mine landmænd, at vi altid gør,” siger han.

Salg af økologiske mejerivarer klemmes af høje priser

Om Thise Mejeri

Thise Mejeri er Danmarks andenstørste mejeriselskab med omtrent 75 andelshavere og knap 300 medarbejdere.

I 2019 producerede Thise Mejeri 1,077 mio. kg. økologisk mælk og har i alt 85 forskellige produkter samt 300 varenumre.

25-30 pct. af omsætningen går til eksport til markeder som blandt andet Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Kina og USA.

Poul Pedersen vurderer, at hans beslutning om at træde tilbage kommer også på det rigtige tidspunkt for mejeriet, der ellers skulle forlænge hans kontrakt med seks år. 

Han mener, at tiden er til beslutsomhed. Den del nævner Poul Pedersen flere gange. Verden er ikke ved at gå under, konstaterer han, men det er en udfordret tid at være et økologisk mejeri i - sådan set hvilken som helst fødevarevirksomhed. Siger man andet, taler man usandt, mener han.

”Thise har mere end nogensinde brug for en stærk direktør lige nu. Vi er alle udfordret i fødevaresektoren, især det seneste halve års tid – men det er selvfølgelig også det, der gør det svært at fuldføre sådan en beslutning lige nu, omend den er den rigtige,” siger Poul Pedersen.

Ikke på vej på pension

At tiden er turbulent er mere et grundvilkår, end det er et særligt kendetegn ved 2022. Det har altid været turbulent, konstaterer Poul Pedersen. 

På trods af høj bølgegang har direktøren stadig nye tiltag på vej, som skal på bordet, inden han overlader tøjlerne til en ny direktør.

”Der er stadig noget, jeg ikke har nået endnu. Det kommer. Jeg har stadig ambitioner om, at der skal gennemføres flere spændende ting på min vagt,” siger han uden at ville uddybe det nærmere.

Han er full time på Thise, indtil den næste tager over, og der bliver ikke droslet ned i den mellemliggende periode. 

Thise-formand kendte til direktør-exit i seks år - headhunter skal finde ny topchef

Den nye direktør skal først findes, og der er derfor ikke sat en dato for, hvornår Poul Pedersen går ud af døren for sidste gang som øverste chef. Det eneste han ved, er, at han ikke går videre ud i livet som pensionist. 

”Jeg skal ikke være leder af Thise Mejeri, men jeg skal heller ikke på pension. Jeg er ikke på vej ud og grave efter olie i Nordsøen, men vil gerne fortsætte med at beskæftige mig med økologi og dyresundhed,” siger han. 

Det kunne være flere bestyrelsesposter, lignende dem han bestrider i dag. Poul Pedersen sidder blandt andet med i klimafondens bestyrelse, men kunne også forestille sig opgaver som konsulent inden for hans kompetenceramme. 

Tidslinje

  • 1988 - Det private mejeri Dybbækdahl og en række økologiske producenter indgår samarbejde, og producentforeningen omdannes til andelsselskabet Thise Mejeri. Der afsættes 100 liter mælk om ugen.
  • 1992 - Mejeridirektør Peter Pedersen sælger mejeriet til sin søn Poul Pedersen og Erik Ellebæk.
  • 1993 - Thise Mejeri leverer Danbo-oste til 300 Superbrugsen-butikker. Efterspørgslen på økologiske produkter begynder så småt at stige.
  • 1994 - Thise Mejeri kan nu afsætte al sin mælk som økologisk frem for at sælge det som konventionel mælk.
  • 1997 - Thise Mejeri fusionerer med Grindsted Mejeri, der ikke kan betale en konkurrencedygtig afregningspris til sine andelshavere.
  • 2001 - Minimælken udvikles og sælges i supermarkedskæden Irma.
  • 2004 - Fødevarestyrelsen får en mistanke om, at 26 personer er blevet syg med E. coli 0157. Mejeriets friskmælksprodukter fjernes fra hylderne, men det viser sig, at der ikke er hold i mistanken.
  • 2006 - Første spadestik tages til opførelsen af et nyt mejeri. Samme år forsøger Thise Mejeri sig med det islandske surmælksprodukt skyr.
  • 2014 - 10 ud af 75 andelshavere melder sig ud af selskabet. Mejeriet mister en femtedel af den samlede indvejning.
  • 2015 - Thise Mejeri begynder at levere kød fra andelshavernes køer til Coop.
”Den slags vil jeg med glæde arbejde mere med. Flere konkrete tanker har jeg ikke gjort mig, men i hvert fald så slipper I ikke helt for mig i branchen,” siger direktøren.

Ny, langtidsholdbar direktør

Med sine 67 år har Poul Pedersen næsten brugt halvdelen af sit liv i direktørstolen hos Thise Mejeri.

Det efterlader også mange op- og nedture i bagagen, som der kunne skrives bøger om, lyder det fra direktøren.

”Vi har virkelig oplevet nogle frygtelige ting, og der har været mange tunge dage. Omvendt har der godt nok også været fantastiske tider, som jeg mest af alt vil huske,” siger han og opremser en række højdepunkter de sidste tre årtier.

Lancering af skyr i 2006, jersey 0,5-mælken i 2001, græsmælken i 2017 og hele projektet med ”fri for soja”, der stadig kører nu, er nogle af de ting, Poul Pedersen hiver først op af lommen. 

Men også samarbejdet med Irma og særligt Coop, som er mejeriets suverænt største kunde, har betydet meget for Thise, nævner han. 

Thise-boss: ”Jeg har prøvet at sidde med skylden på mig - det har forandret mig for altid”

Den nye direktør skal samle op på nogle af de vigtige opgaver inden for især bæredygtighed og klima. Netop på grund af Coops forpligtelse til Science Based Targets skal Thise Mejeri kortlægge sine klimareduktioner på baggrund af forskningsbaserede faktatjek.

Det bliver en stor opgave for den nye direktør, der dog overtager en sund virksomhed ifølge Poul Pedersen. Thise Mejeri har en omsætning på 1,4 mia. kr. og en medarbejderstab på cirka 300, som nu skal overdrages til en anden. 

”Jeg kunne lege med den her virksomhed i mange år endnu. Men jeg ønsker, at Thise eksisterer i mange år frem, og derfor er det også min opgave at forlade det på en måde, så den nye direktør har gode muligheder for at komme rigtig godt videre,” siger han og tilføjer:

”Det er jo ikke så tit, vi skifter ud på posten. Vi plejer at blive her i 30 år ad gangen, og derfor skal den næste direktør også gerne være langtidsholdbar.”

Relaterede artikler:

  • Foto: Casper Dalhoff/ERH

    Thise-formand kendte til direktør-exit i seks år - headhunter skal finde ny topchef

    For abonnenter

  • Foto: Casper Dalhoff/KULTUR

    Efter 30 år: Thise Mejeri skal have ny direktør

  • Foto: Casper Dalhoff/ERH

    Thise-boss: "Jeg har prøvet at sidde med skylden på mig - det har forandret mig for altid"

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Lars Skaaning
Industri

Fødevarestyrelsen: Skare-sagen fortsætter hos os

Selvom otte selskaber under Skare-koncernen er erklæret konkurs, fortsætter sagen hos Fødevarestyrelsen, som aflægger koncernen et nyt besøg i næste uge.
  • Otte af Skares selskaber erklæret konkurs
  • Kurt Skare afviser sammenhæng mellem konkurs og kødsag

For abonnenter

Foto: Gorm Olesen
AgriWatch

Skare-kurator: Vi arbejder på et salg

Foto: PR/Danish Crown
Andelsselskaber

Oksekødsprisen tager endnu et dyk

Foto: Casper Holmenlund Christensen
Landbrug

Styrelse afviser ægsektors konventionelle alternativ til fiskemel

For abonnenter

Foto: Louise Herrche Serup
Industri

Landmænd slutter sig til som leverandører og medejere af midtjysk biogasanlæg

For abonnenter

Foto: Sebastian Buur Gunvald/ERH
Andelsselskaber

Tysk ærkefjende knockouter Danish Crowns konkurrenceevne

For abonnenter

Læs også

Transportørerne, der kører både grise og kvier ud af landet, har været udfordret det seneste år af svære markedsforhold. Det gælder også Porc-Ex. | Photo: Lars Skaaning/pxsk7.jpg
Industri

Transportør sparer bestyrelsen væk efter underskud og hårdt år

Holger Bøgebjerg Sørensens transportørvirksomheder mærkede tydeligt konsekvenserne af Ukraine-krig og hårde tider sidste år, viser regnskaber med underskud.

For abonnenter

Foto: Casper Dalhoff/ERH
Andelsselskaber

Thise-formand kendte til direktør-exit i seks år - headhunter skal finde ny topchef

Thises snart afgående direktør lader 6-årig kontrakt udløbe i år, fortæller formand. Bestyrelsen har ansat headhunter til at finde Poul Pedersens afløser.

For abonnenter

Foto: Lars Skaaning / Ritzau Scanpix
Industri

Konkurrent melder pas på at købe Skare-aktiviteter

Tönnies-koncernen er ikke i markedet for at tilkøbe danske pålægs- eller kødproduktion fra den konkursramte Skare-koncern, melder formand. Danish Crown afviser at kommentere.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Tysk ærkefjende knockouter Danish Crowns konkurrenceevne – 15.55
  • Fødevarestyrelsen: Skare-sagen fortsætter hos os – 14.29
  • Oksekødsprisen tager endnu et dyk – 13.26
  • Skare-kurator: Vi arbejder på et salg – 12.59
  • Landmænd slutter sig til som leverandører og medejere af midtjysk biogasanlæg – 12.40
  • Styrelse afviser ægsektors konventionelle alternativ til fiskemel – 12.00
  • Konkurrent melder pas på at købe Skare-aktiviteter – 11.30
  • De globale fødevarepriser falder for tiende måned i træk – 11.18
  • Norsk maskinkoncern opkøber fransk producent – 11.00
  • Her er de seneste tinglyste landbrugshandler – 10.30
  • Arla taber retssag om "klimaneutral" mælk i Sverige – 09.41
  • Miljøstyrelsen forbyder flere produkter af hensyn til grundvandet – 09.15
  • Danskere står i spidsen for at gøre EU's fødevaresystem grønnere – 08.40
  • Eksperters anbefaling til CO2-afgift på landbrug forsinkes igen – 07.42
  • Dyrevelfærdsrapport afslører brud på regler: Minister vil vende udviklingen – 07.10
Flere nyheder

Job

  • Adm. Direktør til SEGES Innovation p/s

  • Innovativ og Visionær Fagchef for Kvæg

  • BioNutria udvider og søger 4 ambitiøse og kompetente Agrarøkonomer eller Jordbrugsteknologer

Watch Job

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

Se flere jobs

Job

  • Adm. Direktør til SEGES Innovation p/s

  • Innovativ og Visionær Fagchef for Kvæg

  • BioNutria udvider og søger 4 ambitiøse og kompetente Agrarøkonomer eller Jordbrugsteknologer

Se flere jobs

Kolofon

AgriWatch
Søg

Sektioner

  • Industri
  • Andelsselskaber
  • Teknologi
  • Landbrug
  • Politik
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Dorte Stenbæk Bro

db@agriwatch.dk

Tlf.: 2298 3108

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Job

Abonnement

Prøv AgriWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

agriwatch@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 483

Læs mere om abonnement her

Adresse

AgriWatch

Mediebyen 3

8000 Aarhus C

Tlf.: 3330 8391

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © AgriWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
AgriWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge