Mejeriauktion bryder stime af fald med ny stigning

Mængderne var også denne gang små på GDT-auktionen over mejerivarer.
Foto: Gregers Tycho/Ritzau / Scanpix
Foto: Gregers Tycho/Ritzau / Scanpix

Efter fire auktioner med fald bød tirsdagens auktion over mejerivarer på Global Dairy Trade denne gang på en stigning i priserne.

Det viser de seneste resultater fra GDT-auktionen, der regnes for den toneangivende prissætter på mælkepulver og andre industrivarer på verdensplan.

En stigning på 3,2 pct. blev det til i gennemsnit, især trukket op af den store kategori skummetmælkspulver. Her lød stigningen på 7 pct. op. Også smør steg med 4,9 pct, mens sødmælkspulver nøjedes med en stigning på 1 pct.

Oversigten viser, at der var begrænsede mængder udbudt, med maksimalt 25.700 tons til salg fra de deltagende mejerikoncerner. Heraf blev der indgået salgsaftaler om de 22.713 tons, der altså skal pakkes og afskibes til de industrielle kunder over de kommende 3 til 12 måneder.

Prisstigningen kommer oven på, at den seneste auktion for 14 dage siden bød på det største fald i over et halvt år.

Største fald på toneangivende mejeriauktion det seneste halve år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også