Danish Crown skal for retten: 127 søer blev kvalt

127 søer døde og yderligere tre måtte aflives, efter det, der formentlig var en menneskelig fejl på Danish Crown slagteriet i Skærbæk sidste år.
Onsdag skal Danish Crown for retten for grov dyremishandling. Det skriver Jyske Vestkysten , der har fået aktindsigt i anklageskriftet.
Tilfældet skete tilbage i efteråret 2021, skriver mediet, hvor dyrene blev anbragt i en stald fra fredag til lørdag. Imidlertid var der slukket for ventilationsanlægget, hvilket medførte, at dyrene ifølge anklageskriftet døde som følge af mekanisk kvælning eller varmestress.
”Der er ingen, der gør sådan noget med vilje. Vi har haf ten dyb ulykkelig medarbejder,” udtaler pressechef Jens Hansen til Jyskevestkysten..
Fordi det er en virksomhed, der er tiltalt, har anklagemyndigheden nedlagt påstand om en bøde. I 2021 blev slagterikoncernen dømt i en lignende sag med en konsekvens på 70.000 kroner i bøde.