DLG skifter ud i koncernledelsen

Grovvarekoncernen DLG indsætter to nye i koncernledelsen.

To nye ansigter bliver en del af koncernledelsen i DLG.

Hanne Blume, som er koncerndirektør for People & Culture, og Carsten Gemeinhardt, der er koncerndirektør for Housing, bliver nye medlemmer af koncernledelsen i andelsselskabet fra 7. marts.

Samtidig træder Carsten Klausen, adm. direktør for Svenska Foder, ud af koncernledelsen.

Det skriver grovvarekoncernen i en pressemeddelelse.

Ændringerne sker, fordi DLG har samlet forretningsenhederne Agribusiness og Premix & Nutrition i enheden Food og Energy og Retail blev delt op i Energy og Housing, skriver DLG.

”Der skal være en klar sammenhæng mellem vores strategi og den måde, vi organiserer os på i ledelsen. I og med at Housing nu er et selvstændigt forretningsområde, er det naturligt, at Carsten Gemeinhardt også er en del af koncernledelsen, der træffer de overordnede strategiske beslutninger i koncernen. People & Culture er ligeledes et strategisk vigtigt område, hvorfor Hanne Blume indtræder i koncernledelsen i forbindelse med, at hun tiltræder i DLG,” siger koncernchef Kristian Hundebøll.

DLG præsenterede for nylig et rekordregnskab, hvor toplinjen rundede 80 mia. kr., mens bundlinjen nåede én mia. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også