Arlas energiregning er steget med 400 procent på et år

Prisstigningerne på energi har kostet mejerikoncernen flere milliarder kroner, fortæller topchef. Mejerikoncernen har dog været i stand til at dække omkostningerne, der er mangedoblet på kort tid.
Foto: Joachim Ladefoged/ERH
Foto: Joachim Ladefoged/ERH

Arla er som alle andre virksomheder ramt af stigende omkostninger, og det mærkes især på el- og gasregningen.

Topchef i mejerikoncernen, Peder Tuborgh, forklarer, at udgiften til energi er eksploderet siden krigen i Ukraine.

”Vi bruger flere milliarder kroner til ekstra energiomkostninger, fordi priserne på el og gas er steget voldsomt i pris, ligesom det er for alle andre virksomheder,” siger han.

I Arlas halvårsrapport fremgår det, at udgifterne til naturgas var steget 346 pct. i første halvår af 2022 sammenlignet med første halvår 2021. Dertil kommer de øvrige udgifter til andre energikilder.

Trods flere udsving i el- og gaspriserne i løbet af året er den samlede udgiftspost derfor steget voldsomt sammenlignet med samme tid sidste år, fortæller topchefen.

”Det er ikke forkert at sige, at vores energipriser er steget med 400 procent,” konstaterer han.

De øgede udgifter har sat mange virksomheder under pres, der har været nødt til at lancere investeringsstop eller udskyde større planer. Senest har DLG måtte erkende, at det øgede pres på indtjening ikke kan udelukkes at føre til afskedigelser.

Grovvareselskabet oplever tredoblede udgifter til energi, og det forventes at give store udfordringer næste år, hvilket AgriWatch tidligere har beskrevet.

DLG spænder livremmen ind: Udskyder investeringer og udelukker ikke fyringer

Selvom Arlas omkostninger til energi stiger med flere milliarder kroner, er mejerikoncernen ikke der, hvor der er tale om sparerunder eller neddrosling af investeringsplaner. Det skyldes især den høje mælkepris, som lige nu holder hånden under de stigende udgifter.

”For første gang nogensinde producerer alle de store regioner ca. 1 procent mindre mælk, og i starten af året var der en forbrugseffekt på 2 procent, og det giver en ubalance,” siger Peder Tuborgh og forklarer:

”På baggrund af den ubalance, har vi øget mælkeprisen til landmanden, men også prisen på vores produkter - og derfor har vi været i stand til at dække omkostningerne ved at sætte priserne op.”

Energi-investeringer til 100 mio. kr.

De stigende omkostninger er ikke den eneste hovedpine for Arla.

Eftersom mejerikoncernen er på regerings liste over ikke-beskyttede gaskunder, og truslen for gasmangel til vinter for alvor presser sig på, har Arla gennem længere tid været stort fokus på at sikre produktionen på flere mejerier i både Danmark og udland.

”Vi er ved at være færdige på de mejerier, vi har valgt ud - og dækker nu en meget stor del af mælkemængden. Men der er også nogle godkendelsesprocedurer, som trækker lidt ud,” siger Peder Tuborgh.

Arla forbereder sig på gas-luk: Kaster store summer i nødløsninger

Topchefen forventer så småt at være i mål hen over vinteren. Men han fortæller samtidig, at kun omkring 60 pct. af produktionen på Arlas absolut største mejeri, nemlig Pronsfeld-mejeriet, i dag kører på olie fremfor naturgas.

Hvis alt går vel, forventer direktøren, at resten af mejeriet kan dækkes af olie fuldstændigt i december måned.

Som AgriWatch kunne skrive i august, har Arla Foods i løbet af tre måneder investeret 100 mio. kr. i oliebrændere, tanke og andet udstyr for at gøre det muligt at fortsætte produktionen, selv om der skulle blive lukket for gashanerne.

Det budget ser ud til at holde, vurderer Peder Tuborgh.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også