Frej-direktør erstatter kommunikatør i Frilands bestyrelse

Signe Wenneberg stopper efter seks år i Frilands bestyrelse. Hendes afløser vil skabe indtjening ved at investere.
Marie-Louise Lendal, direktør og medstifter af tænketanken Frej. | Foto: PR/Tænketanken Frej
Marie-Louise Lendal, direktør og medstifter af tænketanken Frej. | Foto: PR/Tænketanken Frej

Danish Crowns datterselskab Friland laver en mindre rokade i bestyrelsen.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Marie-Louise Lendal, direktør i tænketanken Frej, overtager en post fra Signe Wenneberg, der har sit eget kommunikationsfirma. Hun har siddet i Frilands bestyrelse siden 2016, men stopper altså nu efter eget ønske.

Hendes afløser Marie-Louise Lendal har siden 2016 været direktør i tænketanken Frej.

”De formål, jeg arbejder for i Frej, tager jeg med i Friland. Her skal vi skabe mere indtjening ved at investere i bæredygtighed,” siger hun i meddelelsen.

I maj offentliggjorde Danish Crown halvårsregnskab. Her blev det nævnt, at Friland øgede omsætningen med 11 pct. til 549 mio. kr. Hvordan bundlinjen eller driftsresultatet så ud, blev ikke oplyst.

Friland har en strategi om at løfte omsætningen med mellem 25 pct. og 40 pct. frem mod 2026, og den strategiske målsætning pilles der ikke på trods af, at der lige nu er store prisbump på vejen.

”Forbrugerne har færre penge mellem hænderne, og de sætter tempoet lidt ned, hvilket vi mærker vi lige nu. På den korte bane oplever vi, at mange gerne vil have økologi og bæredygtighed, men at hyppigheden er sat ned, og der købes måske lidt mindre,” sagde adm. direktør Claus Hein til FødevareWatch.

Friland mærker økoforbrugerne bremse op – midlertidigt

Friland-direktør vil store udsving til livs: ”Det er ikke sundt for udviklingen”

Stor frilandsproducent forlader Danish Crown - Rema vil betale bedre

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Photo: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også