Arla hiver velkendt direktør hjem igen

Ved indgangen af næste måned starter en ny velkendt skikkelse i Arla som landedirektør for mejerikoncernens tyske marked.
Lille Li Valeur stoppede efter to år i front for Good Food Group. Nu har hun landet nyt job i Arla. | Foto: PR/Good Food Group
Lille Li Valeur stoppede efter to år i front for Good Food Group. Nu har hun landet nyt job i Arla. | Foto: PR/Good Food Group

En tidligere medarbejder i Arla vender nu hjem og indtager en ny stilling som landedirektør for mejerikoncernens tyske marked.

Det bliver Lillie Li Valeur, der igen kan indstille sin GPS til Arlas kontorer efter at have været andetsteds et par år, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den nye direktør kommer fra en stilling som adm. direktør for den dansk-baserede internationale virksomhed Good Food Group, hvor hun var øverste chef gennem to år.

Hun trådte tilbage fra topstillingen i januar 2022 med begrundelsen, at virksomheden ikke er vokset som håbet.

Lillie Li Valeur har forladt direktørstolen i Good Food Group

Inden turen gik til Good Food Group var Lillie Li Valeur også i Arla - i slutningen som underdirektør for koncernens forretningsenhed mælkebaserede drikkevarer, der bl.a. indeholder Starbucks-sortimentet. Lillie Li Valeur har også ledet Arlas forretning i Kina.

Siden blev hun vicepræsident for Sydøstasien, hvor hun etablerede Arlas joint venture i Bangladesh og koncernens regionale kontor i Kuala Lumpur.

”Jeg er virkelig begejstret for den nye udfordring med at lede vækstdagsordenen på et af Arlas største og mest komplekse markeder,” siger Lillie Li Valeur om sit nye job i meddelelsen.

Chr. Hansen skifter ud i bestyrelsen

Om udnævnelsen af den nye direktør, siger Arlas koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen, at koncernen har ønsket at få en stærk efterfølger ind, der skal fortsætte vækstrejsen for den tyske virksomhed, efter Patrik Hanssons flyttede videre internt i Arla.

”Lillie var den ideelle partner til det. Hun har en dyb forståelse for andelsselskaber og en stærk track record af kommerciel succes i komplekse vækst markeder. Lillie har gennem hele sin karriere vist, at hun sætter partnerskaber, der skaber langsigtet værdi for virksomheden, i centrum for hendes dagsorden,” siger han i meddelelsen.

Lillie Li Valeur starter den 1. maj og vil i løbet af de kommende uger overgå til at være baseret i Tyskland.

Hun træder desuden ud af ingredienskoncernen Chr Hansens bestyrelse med virkning fra samme dag, eftersom hendes nye stilling kan føre til en interessekonflikt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også