Danish Crown giver noteringen for søer et nøk op

Mens svinenoteringen står stille, hæver Danish Crown noteringen for søer med en halv krone. Helligdagene resulterer i flere udsatte svin.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Hele værdikæden har taget bestik af påskeugen, der derfor bliver en stille af slagsen.

Således holder Danish Crown niveau angående svinenoteringen på 10,50 kr. pr. kg. svin, mens noteringen for søer bliver hævet med 50 øre, skriver slagterikoncernen i sin ugentlige markedsberetning.

”Denne uge er relativt stille, fordi mange benytter mulighed til at tage nogle ekstra feriedage i forbindelse med påsken. Mange aktører i forædlingsindustrien kører på lavt blus eller har helt lukket ned, og det kan mærkes på aktiviteten,” siger kommerciel direktør i Danish Crown Kasper Lenbroch og fortsætter:

”Samtidig stiger udbuddet af slagteklare grise på grund af de manglende slagtedage i påsken, og det kan ses på prisudviklingen.”

Grundet de mange helligdage i påsken er der færre dage at slagte i, og det slår ud på antallet af udsatte svin til den kommende uge. Det forventes, at antallet af udsatte svin vil stige til ca. 100.000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også