DLG opretter ny topstilling: Henter udviklingschef i Seges

Grovvarekoncernen vil med en nyoprettet stilling styrke sin forretningsudvikling inden for bæredygtighed. Personen, der skal varetage den nyoprettede stilling, bliver Seges’ udviklingschef.
Jakob Lave bliver ny direktør for bæredygtighed og forretningsudvikling i DLG. | Foto: PR/DLG
Jakob Lave bliver ny direktør for bæredygtighed og forretningsudvikling i DLG. | Foto: PR/DLG

Danmarks største spiller inden for grovvarer vil styrke sin position med den nyoprettede stilling direktør for bæredygtig forretningsudvikling.

Således ansætter DLG Jakob Lave, der kommer fra en stilling som udviklingschef i Seges og direktør for Future Farming i Landbrug & Fødevarer.

Modtag AgriWatchs nyhedsbrev gratis!

Det skriver DLG i en pressemeddelelse.

”Jeg er stolt over, at jeg får mulighed for at være med til at løfte så spændende en opgave i DLG, der har tydeliggjort, at deres strategiske retning i arbejdet med bæredygtighed indebærer et skarpt kommercielt fokus med konkrete løsninger i centrum,” siger Jakob Lave, der tiltræder stillingen 1. februar, i meddelelsen.

Der venter en stor opgave for den kommende direktør, men Jakob Lave har den fornødne kapacitet og profil, lyder det fra DLG’s driftsdirektør Jesper Pagh.

”Jakob har en spændende profil og et visionært mindset samt en god forståelse for vores ejere og kunder i landbruget. Det giver ham gode forudsætninger for at bidrage til at udvikle DLG’s bæredygtige løsninger i tæt samspil med kolleger fra alle dele af forretningen,” siger Jesper Pagh.

Jakob Lave har i de seneste 15 år arbejdet for Seges, hvor han senest var direktør for Future Farming. I de seneste fem måneder har han været udviklings- og strategichef i Landbrug & Fødevarer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også