Kvægforening laver flere rokader i bestyrelsen

Der er kommet flere nye ansigter til Vikingdanmark, efter bestyrelsen har konstitueret sig. Formanden bliver på sin post.
Foto: PR/Vikingdanmark
Foto: PR/Vikingdanmark

Vikingdanmarks 5000 medlemmer har nu fået sig en ny bestyrelse, hvor bestyrelsesformand Anders Levring stadig vil stå ved roret.

Bag ham er nye kræfter kommet til i form af den nye næstformand Asger Ladefoged samt bestyrelsesmedlemmerne Michael Jensen, Rick van Heesch og Søren Mortensen.

Det skriver Vikingdanmark i en pressemeddelelse, hvor den siddende formand takker for tilliden.

"Jeg takker for den tillid, som både medlemmerne og bestyrelsen viser mig. Vikingdanmark er inde i en spændende udvikling og jeg er taknemmelig for, at jeg får mulighed for fortsat at være en del af denne proces," siger Anders Levring i meddelelsen.

Den nye bestyrelse skal være med til at føre foreningen gennem sin 2025-strategi, som blev offentliggjort i foråret.

Her er avlsfremgang om insemineringsservice i højsædet, mens bæredygtighed også er kommet på dagsordenen.

"Der sker rigtig mange ting i Vikingdanmark lige nu. Alt sammen med kvægbrugeren i centrum. Vikingdanmark er medlemmernes forening og uanset, hvilke skridt vi tager, er det med kvægbrugerens interesse for øje. Det er vigtigt at understrege," siger formanden.

Vikingdanmark gik ud af 2020 med en omsætning på 512 mio. kr. og et resultat på den primære drift på 6,6 mio. kr.

Foreningen ejer blandt andet genetikselskabet Vikinggenetics, der står over for en fusion med to europæiske avlsselskaber.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også