Domstol udsteder arrestordre på ukrainsk landbrugsminister

Den ukrainske landbrugsminister Mykola Solskyj er anklaget i en sag om ulovligt opkøb af statsejet jord.
Ukraines landbrugsminister, Mykola Solskyj er anklaget i en sag om ulovligt opkøb af statsejet jord. | Foto: Bernd Wei'brod/AP/Ritzau Scanpix
Ukraines landbrugsminister, Mykola Solskyj er anklaget i en sag om ulovligt opkøb af statsejet jord. | Foto: Bernd Wei'brod/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En ukrainsk domstol har fredag udstedt en arrestordre på landbrugsminister Mykola Solskyj, som er anklaget i en sag om ulovligt opkøb af statsejet jord.

Solskyj afviser anklagerne og sagde allerede torsdag, at han vil træde tilbage fra posten.

Teknisk set kan han ikke træde tilbage, før det ukrainske parlament godkender opsigelsen.

Det ulovlige opkøb fandt sted i perioden mellem 2017 og 2021. Solskyj startede som landbrugsminister i marts 2022.

Jorden havde en samlet værdi på syv millioner dollar - knap 50 millioner kroner.

Solskyj kan løslades mod en kaution på et beløb, der svarer til omkring 13 millioner kroner.

Det er første gang, at offentligheden er blevet bekendt med, at en minister i præsident Volodymyr Zelenskyjs regering er mistænkt i en korruptionssag.

Ukraine, som har en meget fremtrædende landbrugssektor, har kendte udfordringer med korruption.

Zelenskyj har gjort det til et mål at rydde op i problemerne.

EU-landene sagde i december ja til, at Ukraine - sammen med Moldova - får optagelsesforhandlinger med EU.

Det indebærer, at landene skal leve op til de kriterier, der stilles for medlemskab. Det vil blandt andet sige et stærkt retssamfund og lav korruption.

Ukraine har siden Ruslands invasion i februar 2022 kæmpet med at luge ud i korruptionen for at tilfredsstille de vestlige lande, der donerer udstyr og anden bistand for milliarder.

Daværende forsvarsminister Oleksij Reznikov blev i september sidste år fyret på et tidspunkt, hvor højtstående personer i militæret var blevet beskyldt for korruption.

Zelenskyj afsatte dog ikke den afgående forsvarsminister i forbindelse med de anklager.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også