Novozymes: Omsætning stiger og bundlinje er som ventet i fusionsårs første kvartal

Novozymes vokser i første kvartal af 2023, hvor især bioenergi trækker op. (Opdateret)
Ester Baiget er adm. direktør i Novozymes. | Foto: Novozymes/pr
Ester Baiget er adm. direktør i Novozymes. | Foto: Novozymes/pr
AF MARKETWIRE

Novozymes kom ud af første kvartal 2023 med en omsætning samt en organisk vækst, der var højere end ventet af analytikerne.

Omsætningen for den samlede koncern var på 4623 mio. kr. mod 4371 mio. kr. i januar, februar og marts 2023. Her havde analytikerne ventet et toplinjeresultat på 4560 mio. kr.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal, der er offentliggjort onsdag morgen.

Den organiske vækst endte i kvartalet på 5 pct. mod ventet 3,3 pct. og 10 pct. i perioden året før.

På bundlinjen kunne Novozymes mestre et overskud på 801 mio. kr. mod ventet 801 mio. kr. ifølge et gennemsnitsestimat indsamlet af Novozymes selv. Overskuddet endte på 839 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Driftsoverskuddet (EBIT) endte i årets første kvartal på 1134 mio. kr., hvilket svarer til en EBIT-margin på 24,5 pct.

Analytikerne havde ventet et driftsresultat på 1078 mio. kr. og en EBIT-margin på 23,6 pct.

I kvartalet 2022 fik Novozymes et plus på driften 1142 mio. kr., hvilket svarede til en margin på 26,1 pct.

Novozymes er i fuld gang med en fusion med Chr. Hansen. En handel der blev meddelt den 12. december sidste år - med Novozymes som køber.

Tidshorisonten på sammenlægningen er fortsat fjerde kvartal i år eller første kvartal næste år, da myndighederne skal godkende opkøbet, for Novozymes bliver en meget stor spiller på markedet sammen med Chr. Hansen i det nye selskab, der først navngives, når stenen er fjernet for fusionen.

De amerikanske myndigheder har godkendt fusionen - og det samme har aktionærerne i de to selskaber på ekstraordinære generalforsamlinger. Udestående er myndighedernes godkendelser i EU, Brasilien, Tyrkiet, Sydkorea og Kina.

Økonomichef: Fusion kører som planlagt

Novozymes er i fuld gang med fusionen med Chr. Hansen, som enzymgiganten købte den 12. december sidste år. Og endnu kører alt efter planen.

Det siger Novozymes finansdirektør, Lars Green, der er udset til at blive siddende på posten som kassemester i det fusionerede selskab, til MarketWire.

Navn og hovedsæde er endnu ikke faldet på plads - og der mangler også godkendelser af fusionen i flere lande, inden det sidste pennestrøg kan sættes:

-Vi har endnu ikke sat dato på, hvornår vi kan melde datoen for et nyt navn ud. Vi arbejder lige nu i ”New Co” på tværs af de to selskaber og ansatte med processen. Det er et samarbejde, siger Lars Green.

Ved sammenlægningen blev det meldt ud, at man regner med, at fusionen falder endelig på plads i fjerde kvartal i år eller i første kvartal næste år. Og om det bliver først i perioden eller sidst afhænger af myndighedernes godkendelser.

”Vi er glade for, at perioden med indsigelser i USA er udløbet. Og lige nu er vi i dialog og godt i gang med de europæiske myndigheder. Vi arbejder stadigvæk med den samme tidsramme,” siger finansdirektøren.

Aktionærerne har i begge selskaber stem ”ja” til en sammenlægning af de to på ekstraordinære generalforsamlinger. Og mens de amerikanske myndigheder ikke har haft indsigelser til fusionen, udestår der lige nu godkendelser i EU, Brasilien, Tyrkiet, Sydkorea og Kina.

Bioenergi-salg stryger op med 28 pct.

Novozymes’ salg af enzymer til fremstilling af bioenergi steg med 28 pct. på organisk basis i første kvartal 2023, og toplinjen i divisionen lød på 1048 mio. kr.

Her var der ventet en organisk vækst i divisionen på 9,3 pct. og en omsætning på 887 mio. kr. af analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Novozymes selv, og dermed er der tale om en markant positiv overraskelse.

Det skyldes særligt en stærk afslutning på kvartalet, der hænger sammen med timingen for ordrer og gode markedsvilkår, oplyser Novozymes i regnskabet.

I de første tre måneder af 2022 landede den organiske vækst på 27 pct. i divisionen, og omsætningen var på 797 mio. kr. Den høje organiske vækst sidste år var drevet af genåbning af lande efter coronapandemiem, hvor især USA trak frem.

Det amerikanske marked har også været i gennem en stærk udvikling i kvartalet, lyder det i regnskabet. Det er på trods af et fald i den amerikanske bioetanol-produktion på 2 pct. i første kvartal ifølge EIA, der er amerikanernes energimyndighed.

Opdateret kl. 08:40 med yderligere tal om bioenergi og 09:20 med udtalelser fra finansdirektøren om fusionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også