Støjberg og Villadsen i gårddebat: Uenige om effekt af CO2-afgift

I en kostald debatterede Inger Støjberg og Mai Villadsen søndag fremtidens landbrug på Støjbergs brors gård.
I en partilederdebat 5. oktober fik Mai Villadsen (EL) en invitation fra Inger Støjberg (DD) til at besøge Støjbergs brors landbrug i Roslev. Søndag blev det til virkelighed, da partilederne debatterede fremtidens landbrug i en kostald. | Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
I en partilederdebat 5. oktober fik Mai Villadsen (EL) en invitation fra Inger Støjberg (DD) til at besøge Støjbergs brors landbrug i Roslev. Søndag blev det til virkelighed, da partilederne debatterede fremtidens landbrug i en kostald. | Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det var to politiske modpoler, der søndag debatterede i en kostald på en gård i Roslev nord for Skive.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, havde inviteret Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, til debat om fremtidens landbrug på en gård ejet af førstnævntes bror, Jens Peter Støjberg.

Og over halmballen var uenighederne dybe. Særligt om en CO2-afgift på landbruget.

Inger Støjberg afviser afgiften, mens Mai Villadsen ikke blot vil have en CO2-afgift, men også halvere den animalske produktion inden 2030.

Ifølge Støjberg vil en CO2-afgift ”affolke” en egn som den, hvor hendes bror har sit landbrug.

”Vi holder ikke op med at spise eller drikke mælk. Så vil man bare flytte produktionen til udlandet,” siger hun.

Inger Støjberg pointerer flere gange, at ”Danmark er et af de steder, man er allerdygtigst til at producere klimavenligt”, og at Danmark er ”virkelig godt i gang” med at nå klimamålet i 2030.

”En myte”

Ifølge Mai Villadsen er landbrugets CO2-udledning kun steget de seneste 12 år. Derfor ønsker hun en CO2-afgift.

”Man er i gang, men man gør ikke nok,” siger hun.

Hun siger, at det er en myte, at en CO2-afgift i Danmark blot flytter udledningen til udlandet.

”Det er den klogeste, billigste og bedste måde til at lave et grønnere landbrug i vores land og nå vores klimamål,” siger hun.

Mai Villadsen ønsker, at ”de, der udleder mest, også skal betale mest”. Mens landmænd, der bidrager til den grønne omstilling, ”kan få penge igen efter at have betalt en CO2-afgift”.

”Vi ved, at det vil koste samfundet 15 milliarder kroner, hvis vi ikke laver en CO2-afgift på landbruget.”

Påstande frem og tilbage

Enhedslistens ønske om at halvere den animalske produktion i Danmark inden 2030 fik Inger Støjberg til at udbryde, at Mai Villadsen ”skræmmer min bror fra vid og sans”.

”Når man så siger, at vi kommer lige om lidt, og så vil vi nedlægge halvdelen af den animalske produktion – hvad skal han så lave i fremtiden?”

Ifølge Støjberg vil en CO2-afgift betyde, at hendes brors landbrug er væk om otte år i 2030.

”Det passer ikke,” svarer Mai Villadsen.

De to politikere kan dog blive enige om, at udtagningen af lavbundsjord hos landbruget går for langsomt.

Det er gået alt for langsomt med at ansætte konsulenter, der skal hjælpe med udtagningen, mener de.

”Jeg kan i hvert fald sige, at landbruget meget, meget gerne vil være medspiller. Man skal bare lige huske på, at når man træffer de her beslutninger, så møder det virkeligheden på et tidspunkt,” siger Inger Støjberg.

Danish Crown-chef opfordrer til at droppe snak om CO2-afgifter: ”Hold jer til planen”

47 pct. af ukrainsk korneksport er sendt til udviklingslande

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også