Bæredygtigt Landbrug om fastholdelse af brakkravet: "Forfejlet beslutning"

Det møder kritik fra Bæredygtigt Landbrugs formand, at politiske partier har valgt at stemme imod og dermed nedlægge en udskydelse af kravet om braklægning af ekstra jord og afgrøderotation.
Foto: PR/Bæredygtigt Landbrug
Foto: PR/Bæredygtigt Landbrug

Beslutningen om at afvise håndsrækningen fra EU-Kommissionen, der ville give danske landmænd lov til at dyrke på de ellers planlagte brakmarker, møder hård kritik fra Bæredygtigt Landbrug.

Formand Peter Kiær skriver i en kommentar til AgriWatch, at beslutningen om ikke at udskyde kravene, er forkert.

”Det er forfejlede beslutninger. Dels skal vi producere fødevarer, der er brug for dem. Dels sætter beslutningerne restriktioner for landmandens faglige driftslederskab og hans mulighed for at svare enhver sit ved at producere optimalt. Dels vil det ikke gavne hverken natur eller biodiversitet i større målestok,” skriver han.

Støttepartier afviser ministers ønske om at udskyde brakkravet

Reaktionen kommer efter onsdagens møde, hvor landbrugsaftalens partier skulle mødes og diskutere, hvorvidt Danmark skulle udskyde kravet om braklægningen af ekstra jord eller kravet om afgrøderotation i 2023.

Samtlige partier skulle sige god til at udskyde kravene, før forslaget kunne implementeres i Danmark.

Regeringens støttepartier SF og Enhedslisten var imod, at kravet om at braklægge fire procent ekstra jord, skulle skubbes et år. Partierne har fremhævet biodiversitetskrisen i Europa og argumentet om, at Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, som begrundelse for at afvise EU-Kommissionens lempelse.

”Vel kan danske landmænd ikke brødføde hele verdens befolkning. Men vi kan yde vores del og producere, det der efterspørges af mange forskellige slags fødevarer og dermed mindske manglen,” skriver Peter Kiær.

Skæv debat

Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, har også tidligere stillet sig uforståelig over for beslutningen.

Han mener, at selve udgangspunktet for, hvad der skulle besluttes, var misforstået.

”Desværre startede denne her debat skævt på Christiansborg. Det blev på et tidspunkt udlagt som om, at eksisterende brakmarker skulle pløjes op, selvom vi har sagt klart og tydeligt, at det handler om udskyde noget ekstra braklægning i ét år. Det har andre EU-lande valgt at gøre brug af. Men her tager nogle danske politikere desværre skyklapper på,” skrev han tidligere til AgriWatch.

Formanden for Bæredygtigt Landbrug køber ikke støttepartiernes argument om, at det vil gavne biodiversitet eller natur mærkbart. Peter Kiær mener derimod, at både braklægningskravet og sædskiftekravet bør tages op igen og frafaldes helt både i EU og i Danmark.

”Beslutningerne er med til at udhule grundlovens paragraf om ejendomsrettens ukrænkelighed. Der er åbenbart en hel gruppe partier, der er ligeglade med grundloven. Det er dybt beklageligt og vil blive husket ved et kommende valg,” slutter han.

Støttepartier bakker ikke op om udskudte naturkrav til landmænd

Ny direktør i L&F vil måles på den grønne omstilling og trivsel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også