Ansatte på slagterier og mejerier kan blive hårdt ramt af gasmangel

Fødevarebranchen har flest udsatte jobs i tilfælde af en gasforsyningskrise og er den mest gasafhængige industribranche, viser ny analyse.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Flere virksomheder inden for fødevareindustrien kan blive hårdt ramt af et eventuelt gasstop.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at mejerier, slagterier, fiskeindustri, bagerier, drikkevareindustri og øvrig fødevareindustri stod i alt for 42 procent af gasforbruget i industrien i 2018.

Fødevarebranchen er således den mest gasafhængige industribranche, fremgår det af en pressemeddelelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der netop er kommet med en ny analyse.

”En forsyningskrise på gasområdet kan betyde markant højere gaspriser eller i værste fald, at nogle virksomheder må undvære gas i en periode. Det gør det dyrt for slagterierne at slagte svin og for mejerierne at bearbejde mælk til færdige produkter,” siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i meddelelsen.

Ansatte er sårbare

På listen over de ikke-beskyttede gaskunder er en stor del af virksomhederne koncentreret i fødevarebranchen.

”Fødevarevirksomhederne er sårbare over for stigende gaspriser eller manglende gas, og har mange ansatte, hvis job kan være udsat i tilfælde af en forsyningskrise,” siger Gustav Elias Dahl.

Målt på ansatte udgør virksomheder i fødevarebranchen 40 procent af det samlede antal beskæftigede i virksomheder, der er ikke-beskyttede gaskunder.

Se tabel over de mest udsatte virksomheder herunder.

Tabellen viser antallet af ansatte i virksomheder, der er klassificeret som ”ikke-beskyttede” gaskunder, fordelt på de 12 brancher med størst energiforbrug (ekskl. energiforsyningsbrancher).

Branche

Antal ansatte

Mejerier

8.821 ansatte

Slagterier

7.543 ansatte

Glas- og betonindustri

2.581
ansatte

Drikkevareindustri

2.554 ansatte

Anden fødevareindustri

1.704 ansatte

Fremstilling af maling og sæbe

755
ansatte

Bagerier, brødfabrikker mv.

732 ansatte

Olieraffinaderier

630 ansatte

Fremst. af metal

602 ansatte

Fiskeindustri

241 ansatte

Engroshandel

226
ansatte

Landbrug og gartneri

166
ansatte

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Fødevarebrancher har store udgifter til gas

Det er i særlig grad fødevareerhvervene, der har høje udgifter til gas og dermed rammes af høje gaspriser.

Tabellen viser de enkelte branchers udgifter til gasforbrug, inklusiv naturgas, biogas og bionaturgas i 2018. Data vises for de 12 brancher med størst udgifter til gas, ekskl. energiforsyningsbrancherne.

Branche

Gasforbrug

Glas- og betonindustri

306 mio. kr.

Mejerier

269 mio. kr.

Slagterier

178 mio. kr.

Anden fødevareindustri

160 mio. kr.

Fremstilling af maling og sæbe

156 mio. kr.

Olieraffinaderier

146 mio. kr.

Fremstilling af metal

128 mio. kr.

Fiskeindustri

121 mio. kr.

Bagerier, brødfabrikker mv.

119 mio. kr.

Landbrug og gartneri

101 mio. kr.

Drikkevareindustri

95 mio. kr.

Engroshandel

95 mio. kr.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Anm.: Forsyningsbrancherne er udeladt i opgørelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Photo: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også