Knap 500 landmænd benytter sig af det såkaldte præcisionslandbrug.

I en ny kortlægning fra Landbrugsstyrelsen, kan man se, at et areal på over 98.962 hektar dyrkes som præcisionslandbrug, men i en pressemeddelelse vurderer styrelsen, at flere kommer til i år.

Præcisionslandbrug indebærer laboratorieanalyser af gylle, satellitbaserede målinger af markernes kvælstofbehov og landbrugsmaskiner, der automatisk doserer hvor på marken, den skal sprede mest gødning. Teknologier, der delvist erstatter efterafgrøder.

Det skal f.eks. sikre, at overskydende kvælstof ikke siver ud i søer, åer og fjorde eller ender i grundvandet, fordi jorden får præcis den mængde kvælstof, afgrøderne har brug for.

”Det er kun få år siden, at muligheden for at erstatte efterafgrøder med præcisionslandbrug var på forsøgsbasis. Nu er præcisionslandbrug for første gang et muligt alternativ til målrettede efterafgrøder for alle landmænd, og derfor er det glædeligt at se så mange, der griber den mulighed,” siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Jakob Møgelvang, i pressemeddelelsen.

Præcisionslandbrug vinder frem i Danmark: Så mange bedrifter har taget metoden til sig

Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at hvis 11 hektar jord dyrkes som præcisionslandbrug, har det samme effekt på kvælstofudledningen til vandmiljøet som én hektar efterafgrøder.

”Gevinsterne er faktisk mange. Præcisionslandbrug kan både give højere udbytte, lavere omkostninger til gødning og spare tid i marken. Det kræver en investering i den rette teknologi, men det lader til, at fordelene for rigtig mange opvejer ulemperne,” siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Jakob Møgelvang.

Robotproducent fletter fingre med førende spiller inden for præcisionsteknologi

Stor dansk maskinhandler solgt til hollandsk investor efter kollapset handel

Stor Massey Ferguson-forhandler halverer indtjening i udfordrende år