Vejen til klimamålsætning for 2030 er blevet længere

Øget cementproduktion og mere lækage af metan har bragt Danmark lidt længere fra 2030-målsætning end ventet. Cheføkonom i Concito peger blandt andet på læk fra biogasanlæg som årsag.
Seniorøkonom i Concito Torsten Hasforth mener blandt andet forklaringen ligger i en større opgørelse af, hvor meget metan der lækker fra biogasanlæg. | Foto: CONCITO
Seniorøkonom i Concito Torsten Hasforth mener blandt andet forklaringen ligger i en større opgørelse af, hvor meget metan der lækker fra biogasanlæg. | Foto: CONCITO
af ritzau

Der er tilsyneladende blevet længere vej end hidtil antaget til at opnå målsætningen om 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030.

Ifølge Energistyrelsens årlige klimafremskrivning har Danmark i løbet af 2021 bevæget sig tættere på målsætningen om at reducere udledningen af CO2 i 2030 med 70 procent.

Men Danmark er ikke kommet så tæt på som troet på baggrund af de politiske aftaler, der er indgået.

Faktisk bliver der brug for CO2-reduktioner for en million ton mere end hidtil antaget.

Siden seneste klimafremskrivning er der indgået særligt to politiske aftaler, der skal sænke CO2-udledningen i 2030.

En aftale om CO2-fangst skal nedbringe udledningen med en halv million ton i 2030. Og en aftale om landbruget skal indbringe reduktioner for 1,9 millioner ton i 2030.

Derudover har en genberegning af udledningen i 1990, som man sammenligner med, vist, at udledningen dengang var lidt højere end hidtil antaget.

I alt burde Danmark siden seneste klimafremskrivning være kommet tættere på målet med 2,4 millioner ton.

Men det er ikke tilfældet. I stedet er Danmark kommet 1,7 millioner ton tættere på. Det er 0,7 millioner ton mindre end ventet.

Der mangler stadig CO2-reduktioner for 10,1 millioner ton i 2030, hvis Danmark skal nå sin målsætning.

Den lavere reduktion end ventet skyldes, at der samtidig med de politiske aftaler er kræfter, der trækker den anden vej i form af større udledninger end ventet.

Ny rapport: Landbrugets andel af udledninger fylder mere og mere

Ifølge Torsten Hasforth, der arbejder med klimaberegningerne for tænketanken Concito, er der særligt to områder, hvor udledningen er steget mere end ventet.

”Vi er lidt længere fra at nå målet, end vi troede vi var,” siger han.

”Det skyldes blandt andet en større produktion af cement. Det skyldes også en større opgørelse af, hvor meget metan der lækker fra biogasanlæg.”

Ifølge Torsten Hasforth vil det betyde, at politikerne på klimaområdet må i værkstedet og finde yderligere reduktioner.

”Når vi går to skridt frem med de tiltag, som vi har taget, men også tager et skridt tilbage med den udvikling, der har været, betyder det, at der skal mere til, end vi egentlig troede,” siger han.

Beregning: CO2-afgift vil koste landbruget 12 milliarder årligt

For at anskueliggøre, hvad det politisk kræver at finde reduktioner for 0,7 millioner ton, sammenligner Torsten Hasforth det med, hvor mange konkrete reduktioner, der var i i landbrugsaftalen.

”Sidste år var der en landbrugsaftale, der anviste konkrete reduktioner på 1,9 millioner ton,” siger han.

Klima- og Energiministeriet bekræfter, at mankoen til 2030-målet er blevet mindre, end de politiske aftaler tilsiger. Det er dog sket før ifølge ministeriet.

Samtidig fremhæver klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), at regeringen har fremlagt et udspil til en grøn skattereform.

Derudover har regeringen forventninger om, at landbrugsaftalen giver flere reduktioner hen ad vejen.

”Så jeg forventer bestemt, at vi kommer i mål med 2030-målet,” skriver Dan Jørgensen i et skriftligt svar.

Beregning: CO2-afgift vil koste landbruget 12 milliarder årligt

Arlas topchef om CO2-afgift: Politikere bør hjælpe og ikke straffe landbruget

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Det nye partnerskab i Vendsysel vil håndtere 800.000 tons biomasse om året. | Foto: Christian Falck Wolff

Nyt biogas-samarbejde søger om udvidelse

For abonnenter

Listen med landbrugshandler over fem millioner leveres dagligt via Resights. | Foto: Mikkel Kjær

Her er de seneste landbrugshandler

Læs også